Nattens nordlys

Usædvanligt smukt nordlys på nattehimlen blev fanget af vakse fotografer mandag aften og natten til tirsdag.

En stærk geomagnetisk storm gav anledning til et imponerende skue på himmelhvælvingen, da tirsdag den 27. september 2011 var kun få minutter gammel.

Det imponerende farvespil på nattehimmelen ved Silkeborg. Fotograf: Jesper Grønne.

Astronomiholdet ved Alssundgymnasiet i Sønderborg var også ude og oplevet skuet. Fotograf: Michael Lentfer Jensen.

Trods gadebelysningen lykkedes det også at fotografere nordlyset i Brørup. Fotograf: Erik B. Laursen.

Nordlyset spejlet i en sø ved Silkeborg. Fotograf: Nick Hesel.

Med toptunet udstyr, der er indstillet til at fange selv meget svagt lys på nattehimlen, fanges nordlyset og stjernehimlen på smukkeste vis. Fotograf: Jesper Grønne.

Kraftige eksplosioner på Solen giver chance for at se nordlys

I Solens øvre atmosfære forekommer af og til eksplosioner, der er så kraftige, at en sky af sol-gas slynges væk fra Solen. Gassen, der undslipper ved soludbrudet, blæser væk fra Solen med en hastighed på 1-2 millioner km/t. En lille del af den har retning mod Jorden.

Skyen består af en stor mængde partikler, hvoraf en del af dem er ladede partikler. Efter to til fem dages rejse gennem rummet, når skyen tæt på Jordens atmosfære og  magnetfelt.

Når skyen passerer os, opstår elektriske felter, som i samspil med Jordens magnetfelt sender byger af energirige, ladede partikler ned i den øvre atmosfære. Her kolliderer de med blandt andet ilt- og kvælstof-atomer og overfører en stor mængde energi. Den energi kommer atomerne af med igen ved at udsende lys. Det er de mange små lysglimt, som udgør nordlyset.

Farverne

Nordlys optræder i forskellige farver, afhængigt af, hvilke hvilken højde de elektriske felter opstår i.

I højderne 500 til 100 kilometer over Jordens overflade dominerer ilt, der udsender grønt og blodrødt lys. Det meste nordlys dannes i 300 til 100 kilometers højde, og er derfor grønt.

Hvis skyen har fart nok på, når de ladede partikler længere ned i Jordens atmosfære, og mellem 100 og 90 kilometer over Jordens overflade dominerer kvælstofatomerne, som udsender kaminrødt og violet lys. Disse farver ses derfor sjældnere.

Nordlys i Danmark

Jo kraftigere soludbrudet er, jo længere sydpå på Jorden kan vi opleve nordlyset. De bedste forhold at opleve nordlyset i er mod en mørk stjerneklar nattehimmel ved nymåne. Både fuldmånens lys og byens lys gør det vanskeligere at se nordlyset.

Solen har en cyklus på 11 år, og i 2013 topper Solens aktivitetsniveau, og dermed chancerne for at se nordlys. Der er altså bare et par år til chancerne bliver optimale for at opleve nordlys i Danmark.  

Ved særdeles sjældne tilfælde, ca. hvert 110. år, kan nordlys opleves fra det meste af Jorden. I september 1859 var det efter et kraftigt udbud muligt at se nordlyset i det meste af Europa.

Det er muligt hele tiden at følge med i, hvor på Jorden der er chance for at opleve nordlys. Det gøres ved at måle forstyrrelser i Jordens magnetfelt. For yderligere information se 'Værd at vide boksen' til højre.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 27. september 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder