 |
Temperaturen op gennem skyerne varierer, således at det normalt er varmest i bunden af skyen og koldest i toppen. Hele året, men naturligvis især om vinteren, vil skyerne være med sne i toppen. Er det er koldt nok i atmosfæren vil hele skyen være med sne. Er det varmt nok er den nederste del af skyen vanddamp/dråber.
Hvis temperaturen ved jordoverfladen er høj nok, får vi regn, og hvis luften er kold nok får vi - ikke overraskende - sne. Grænsen er hårfin for om nedbøren, når at smelte før den når ned til os.
Når vi har frostvejr, forventer vi slud eller sne, men hvis en varmfront er på vej kan vi godt opleve, at nedbøren begynder som sne og senere bliver til slud for til sidst, når varmen er slået igennem, at blive til regn. Denne situation er kun farlig, hvis overfladen bliver ved med at være kold, og den regn, der falder fryser til et islag på overfladen.
Når temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, er det let at forstå at nedbørens form kan stå og svinge mellem regn og hvid nedbør, men når temperaturen ligger kontant over nul grader, kan det undre, når nedbøren pludselig bliver hvid. Det kan give nogle overraskende og farlige situationer i trafikken.
|
 |
 |
 |
 Sne på kørebanen. Foto Hans Fæster. |