Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

M/S Hans Hedtoft – tragedien for 50 år siden

Den 29. januar 1959 afgik M/S Hans Hedtoft fra Julianehåb med kurs mod København. På skibet befandt sig 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer.Ud for Kap Farvel mødte M/S Hans Hedtoft et voldsomt uvejr og den 30. januar klokken 13.56 lokal tid udsendte skibet et S.O.S. med meldingen om, at skibet var kollideret med et isbjerg. Klokken 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til skibet. Ni måneder senere drev en redningskrans i land ved Island - det eneste vraggods, der nogensinde er fundet fra skibet.

I slutningen af 1958 da M/S Hans Hedtoft blev søsat, var det den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste skib på 2.800 bruttoregisterton. Det var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand og var udråbt til at være synkefrit. M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959 og gennemførte den planlagte rejse til Julianehåb i Grønland på rekordtid. På hjemrejsen gik det som beskrevet ovenfor grueligt galt.

Gennem årene og senest i forbindelse med forskningsekspeditionen Galathea 3 i 2006 har der været talrige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag. Der har ligeledes svirret mange rygter og spekulationer omkring årsagen til det tragiske forlis. Det mest sandsynlige scenarie er nok det mest umiddelbare, nemlig en kollision med et stykke gletsjer- eller storis som kaptajnen rapporterede over radioen.

   Redningskransen fra Hans Hedtoft.
Redningskransen fra Hans Hedtoft. Foto: Jette Vejdik Qvistgaard
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Vejr- og issituationen ved Kap Farvel 30. januar 1959

Vejrudsigten den 30. lød på: ’Nordøstlig og nordlig kuling, foreløbig styrke 8-9, senere noget aftagende, enkelte snebyger, men i øvrigt god sigtbarhed’

Fra såvel danske som amerikanske vejrmeldinger og af ismeldingen fremgår det, at M/S Hans Hedtoft sejlede ind i gradvist hårdere vejrforhold med tiltagende nedbør og faldende sigtbarhed. Situationen blev alvorlig umiddelbart syd for Kap Farvel, hvor en voldsom storm fra nord hastigt pressede store mængder is mod syd på tværs af Hans Hedtofts østlige kurs mod Danmark. Hans Hedtoft meldte om tiltagende storm og snevejr med isskosser og forvasket storis.

I det hårde vejr og den dårlige sigt har skibet måttet sætte farten ned og formodentlig ikke kunnet manøvrere fri af isen og presset fra den. Det er ikke utænkeligt, at et stykke is i den høje søgang har ramt skibet uheldigt på siden, hvor det ellers isforstærkede skib ikke er så stærkt som i stævnen. På ulykkestidspunktet var der store mængder af storis og isflager i området og det isfyldte område blev større og større time for time. Den tyske trawler Johannes Krüss der befandt sig i området meldte om 7-11 meter høje bølger og at isudbredelsen strakte sig 65 sømil syd for forlispositionen.

Den lumske storis ved Kap Farvel

De beskrevne forhold, hvor kraftige nordenvinde presser storisen mod syd, er et kendt fænomen i Istjenesten ved DMI. Herved kan isbjerge og -skosser spredes langt mod syd og øst fra Kap Farvel. Sammen med isfjelde og -skosser fra gletsjerudløb følger den flere meter tykke storis fra Polhavet og den nordlige del af Grønlandshavet strømmen ned langs Grønlands østkyst og runder Kap Farvel, Grønlands sydligste punkt.

Forblæst storis syd og øst for Kap Farvel - Grønlands sydspids den 20. januar 2009.  Kilde: Terra Modis
Forblæst storis syd og øst for Kap Farvel - Grønlands sydspids d. 20. januar 2009. Kilde: Terra Modis

Istjenesten ved DMI

Som en direkte følge af forliset oprettedes i efteråret 1959 den grønlandske istjeneste under DMI. Siden er der udviklet en fast operationel iskortlægning ved hjælp af satellitter og isrekognoscering fra fly og helikopter. Den satellitbaserede iskortlægning foretages nu af Istjenesten hos DMI i København i tæt samarbejde med Iscentralen i Narsarsuaq.

Den 30. januar. 2009 vil nedenstående notat være påtrykt Istjenestens iskort over Kap Farvel for at markere den tragiske vinterdag i 1959, hvor 95 mennesker omkom.

January 30th 2009 marks the 50th anniversary of the sinking of "M/S Hans Hedtoft" south east of Cape Farewell. We pause in a moment of silence to remember the 95 lives lost.

Af Martin Nissen, mni@dmi.dk og Annabelle Serritslev, ase@dmi.dk
© DMI, 30. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Produkt: Iskort
 Tema: Om Den Grønlandske Istjeneste
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Nuuk i april
Har 47 mm nedbør fordelt på 9 dage og en gennemsnitlig temperatur på -3,8°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif