Morgen med følte frostgrader

Mandag bød på en bidende kold morgen - særligt for de der eksponerede sig selv for vinden.

Efteråret er ved at ha' godt tag i landet med vind, kulde og regn. Og selv om vi stadig har den første meteorologiske nattefrost til gode, så var den følte temperatur under frysepunktet flere steder mandag morgen.

Den følte temperatur er et udtryk for den temperatur kroppen 'oplever' rent fysiologisk som den samlede effekt af temperatur og vind. Vinden fjerner nemlig den kropsvarme, vi prøver at opretholde. Og jo større vindhastighed - des større varmetab. Den følte temperatur er altså ikke en egentlige lufttemperatur, men den 'vindstille-temperatur' varmetabet svarer til.

Effekten kan aflæses i en tabel over det såkaldte kuldeindeks. Af tabellen ser vi, at det mandag morgen f.eks. i Gilleleje og på Hammer Odde  - som begge bød på 12 m/s og 7°C - føltes som ca. minus 5°C (og vindstille).

Tabellen viser også, at vi stadig kun er i den del af kuldeindekset, hvor der er minimal risiko. Det kan dog stadig være en rigtig ubehagelig oplevelse, at være forkert påklædt. Og senere på vinteren, eller på skiferier i udlandet, kan det hurtigt blive mere alvorligt.

Tabel over det såkaldte kuldeindeks eller wind chill, som angiver en tilnærmet 'følt temperatur' og dermed fortæller om kroppens varmetab. F.eks. mister du varmen fra bare hænder og ansigt i samme tempo ved 0°C og 10 m/s som du ville gøre ved minus 15°C og vindstille.

• 0°C til -20°C (grøn): Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
• -20°C til -40°C (lys blå): Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 30 minutter.
• -40°C til -60°C (mellemblå): Fare, forfrysning af blottet hud indenfor 10 minutter.
• Under -60°C (mørk blå): Stor fare, forfrysning af blottet hud i løbet af 5 minutter.

Et spørgsmål vi ofte får i forbindelse med kuldeindeks er, om vand ville fryse, hvis lufttemperaturen er over 0° med en følt temperatur på minus 5°C? Svaret er nej. Hvis temperaturen derimod er under 0°C fryser vandet og her vil en stærk vind fremskynde processen, så vandet i f.eks. et rør fryser hurtigere, fordi overfladen af rørene mister varme hurtigere.

Lufttemperaturen ændres altså ikke lige meget hvor meget det blæser og en eksponeret genstands temperatur kommer heller aldrig under luftens temperatur. Men: Jo mere det blæser - jo hurtigere udlignes en genstands temperaturforskel til omgivelserne. Det gælder faktisk både hvis genstanden oprindeligt var varmere og koldere end omgivelserne.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 12. oktober 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder