MetOp kom endelig DerOp

Endelig lykkedes det. Efter fem forgæves forsøg fik Europa torsdag sin første vejrsatellit i lav bane.

Torsdag aften var lykkens aften for Eumetsat og Europas meteorologer. Efter fem forgæves forsøg kom MetOp endelig af sted.

Opsendelse fandt sted præcis klokken 18:28 dansk tid med en Soyuz løfteraket fra Rumhavnen Baikonur i Kasakhstan.

Eumetsat varetager driften af Europas meteorologiske satellitter og MetOp er den første europæiske vejrsatellit i en lav polær bane.

'Lavt bane’ betyder ca. 830 kilometers højde og selv om det lyder af meget, så er der langt op til de 36.000 kilometer, hvor Europas nuværende vejrsatellitter befinder sig.

Fordele og ulemper

Fordelen ved en lav bane er, at satellitten leverer billeder i langt højere opløsning og således med langt flere detaljer.

Samtidig er MetOp i et polært kredsløb med en omløbstid på 101 minutter. Det giver mulighed for mere præcise data for højere breddegrader som f.eks. i det nordlige Skandinavien, på Færøerne og i Grønland.

MetOp har altså flere fordele, når man sammenligner med Europas nuværende flåde af vejrsatellitter. De hænger alle over ækvator i 36.000 kilometers højde (såkaldt geostationær bane) og har dermed dårligt udsyn til polområderne og leverer naturligvis billeder med færre detaljer end MetOp. Ulempen ved MetOp er, at den kun overflyver f.eks. Danmark nogle få gange i døgnet.

Opsendt af russerne

MetOp blev skudt af sted fra den russiske rumhavn Baikonur i Kazakstan med en Soyuz løfteraket.

Opsendelsen fandt sted præcis klokken 18:28 dansk tid. Der er ikke et timelangt 'vindue', som vi kender det fra opsendelser af satellitter i geostationært kredsløb.

Den russiske Soyuz løfteraket på vej til affyringsrampen med MetOp om bord. Bemærk personen i forgrunden til skala. Foto Eumetsat.

Svær start

Den vellykkede opsendelse kom efter fem forgæves forsøg. De tre første i juli blev afbrudt af forskellige tekniske problemer. Blandt andet en forkert nulstilling af rakettens gyro-instrumenter og overisning forårsaget af flydende ilt ved minus 185°C.

Det første forsøg i anden runde og fjerde i alt fandt sted tirsdag aften. Her lyste en lampe fejlagtigt rødt og affyringen blev stoppet til trods for, at der ikke reelt var problemer. Onsdag var det vejret som drillede.

Efter den begivenhedsrige start på MetOp's liv kommer nu en lang fase, hvor satellitten bliver testet i alle ender og kanter for at se, om de voldsomme påvirkninger ved opsendelsen eller rummets isnende kulde, gloende hede og hårde stråling har gjort skade på de avancerede og følsomme instrumenter.

Den nye satellit betyder ikke alene bedre vejrudsigter, men også mere detaljerede informationer om aktuelle vejrforhold, så som vindstyrke og -retning over åbent hav, nedbørforhold m.m. Ud over rent meteorologiske og klimatologiske temaer vil MetOp også kunne kortlægge en lang række miljøforhold. Det sidste gælder fx sne- og isdække, havtemperaturer, luftforurening, skovbrande, tørke med meget mere.

Eumetsat forventer at frigive MetOp til operationel brug til foråret 2007.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 20. oktober 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder