Meteorologiske instrumenter - Vindmåling del 1

Vindmåling som vinden blæser

Hvis man er meteorolog, er det ikke nok at vide, om det blæser lidt eller meget, eller måske ligefrem stormer. Man er nødt til at have tal for vindstyrken, så man kan beskrive og beregne vinden helt nøjagtigt.

Traditionelt har man været henvist til at bedømme vindstyrken ud fra, hvordan vinden påvirkede havoverfladen eller træerne. Metoden har været benyttet langt op i 1900-tallet, og betyder at ældre tiders vindmålinger ikke altid er lige nøjagtige.

Admiral Sir Francis Beaufort foreslog i 1806 en skala for vindstyrken, som var baseret på hvilken sejlføring en orlogsfregat kunne/burde anvende i den pågældende vind. Hans skala, der gik fra 0 til 12, vandt hurtigt indpas over hele verden. En øvet observator kan bedømme vindstyrken relativt præcist ved at se på, hvordan havoverfladen eller træerne opfører sig. Se mere om Beaufortskalaen.

Den mest almindelige moderne vindmåler er det såkaldte kop-anemometer som vist nedenfor til venstre. Der findes mange fabrikater og kvaliteter. På DMI’s nyeste vejrstationer benyttes anemometre fra det finske firma Vaisala. Måleområdet er 0,4 - 75 m/s (fra næsten vindstille til orkan) og nøjagtigheden er ± 0,17 m/s.

Vindmåleren har opvarmede lejer for at gøre den mindre afhængig af overisning, og kopperne er sorte for at den passive opvarmning fra solen hurtigt kan smelte eventuel sne og is. Rotoren med kopperne er af kulfiberarmeret plast for at kunne modstå vindens vedvarende påvirkninger.

Kop anemometre kan fås i alle størrelser. Ovenfor til højre vises en lommeudgave til brug for f.eks. sejlsportsmænd eller kranførere.

Reglerne for hvordan vindstyrken rapporteres i vejrmeldingerne er ret komplicerede; og betyder ikke noget for almindelige brugere. For fuldstændighedens skyld gengives de dog her:

• Vindstyrken meldes som middelvindhastigheden de seneste 10 minutter, medmindre der er indtruffet markante og vedblivende ændringer i midlingsperioden. I så fald opgiver man den vindstyrke ændringen har resulteret i. Da DMI’s vejrstationer melder vindstyrken hvert 10. minut (mod hver 3. time i gamle dage) har reglen om ændringer ingen praktisk betydning.
• Vindstød meldes som den højeste tre sekunderes middelværdi siden sidste vindmelding, der overstiger middelvinden med mere end 5 m/s.

Før man fik nøjagtige elektroniske vindmålere, var det faktisk et stort problem at måle vinden nøjagtigt, og der har gennem tiderne været udvist stor opfindsomhed mht. vindmålere.

Ovenfor ses en pneumatisk vindmåler udviklet af DMI’s første vejrtjenestechef kaptajn G. Rung (1845 - 1903) og fremstillet af Kornelius Knudsen i København. Rung benyttede det fænomen, at luft, der bevæger sig, har et lavere tryk, end luft der står stille. Ved hjælp af en ”dykkerklokke”, der er nedsænket i vand (sidder inde i apparatet) måler han trykforskellen mellem to rør: et der måler trykket i vinden og et der måler det statiske tryk. Viseren styres af klokkens bevægelser.

Af Erik Bødtker, ebo@dmi.dk
DMI, 13. juli 2004.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS