Der løber i dag mere vand fra de sibiriske floder og ud i Det arktiske Ocean end der gjorde omkring midten af 1900-tallet. Hvis denne udvikling fortsætter kan det få betydning for klimaet i Europa.

Otte forskere med Bruce J. Peterson, Wood Hole Institution of Oceanography i spidsen har analyseret ændringer i vandføringen i de seks største Sibiriske floder fra 1936 til i dag. De konkluderer i en artikel i tidsskriftet Science, 13. december 2002, at den totale vandføring ud i Det arktiske Ocean er forøget med syv procent. Det svarer til en årlig forøgelse på to kubikkilometer. Forskerne kan ikke sige hvad stigningen skyldes, men peger på to mulige forklaringer: nemlig ændringer i lavtryksbanerne og dermed de typiske nedbørmønstre samt atmosfærens generelle opvarmning, der betyder, at den kan indeholde mere vanddamp.

Hvis denne stigning fortsætter vil de øvre vandlag i Det arktiske Ocean og det nordlige Atlanterhav få et gradvist lavere saltindhold. Det kan have betydning for Europas klima og undersøges blandt andet på DMI.

Øget ferskvand til området kan tænkes at svække Golfstrømmen, som bringer store varmemængder nordpå i Atlanterhavet. Dette skyldes, at nedsynkningen af vand under afkøling i havet omkring Grønland bliver sværere, når vandet i overfladen bliver mindre salt. Hvis Golfstrømmens varmetransport formindskes, vil det påvirke Europas klima i en koldere retning.

På DMI arbejdes der også med disse problemstillinger. DMI deltager i et projekt, der har til formål at holde øje med de processer, som driver Golfstrømmen og undersøge om der eventuelt allerede er sket ændringer i de sidste 50-100 år. Projektet er et samarbejde mellem ni europæiske institutioner. I projektet indgår både målinger i havet omkring Island og Færøerne samt modelstudier.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Torben Schmith, ts@dmi.dk, tlf.: 39157444 eller til Philip Kruse Jakobsen, pkj@dmi.dk, tlf.: 39157204

Af Torben Schmith, ts@dmi.dk

DMI 27. marts 2003.