 |
Konferencen finder sted i sultanatet Oman. Åbningstalerne holdes af hhv. Omans viceminister for trafik og kommunikation Sheikh Saud Bin Sulaiman Bin Hamyar Al Nabhani og EUMETSAT’s danske direktør Mikael Rattenborg.
EUMETSAT - der står for opsendelse og drift af Europas meteorologiske satellitter - har en lang tradition for at stille data og satellitbilleder til rådighed for lande uden for samarbejdet; særligt udviklingslandene i Afrika, der er optimalt dækket af METEOSAT.
Europa har også selv stor glæde af EUMETSAT’s anstrengelser. Det britiske Bramhill Consulting anslår, at satellitbaseret vejrobservation hvert år sparer Europa for udgifter på 120 millioner euro inden for områder som sikkerhed, trafik, landbrug og fiskeri.
|
 |
 |
 |
 DMI's direktør Lars P. Prahm tiltræder som generaldirektør for EUMETSAT 1. august 2004. Foto EUMETSAT 2003.
|