Med Hvidbjørnen i Nordøstgrønland

Søværnets inspektionsskib Hvidbjørnen har i 2009 været på den årlige Siriustur i Nordøstgrønland, og i år var DMI's Istjeneste ombord for at rådgive om isen. I år fik Istjenestens Jens Jakobsen muligheden for at formidle de iskort og satellitdata, der viser isens udbredelse, koncentration og sammensætning, for Hvidbjørnens besætning. Informationerne sikrer, at togtet gennemføres indenfor den fastsatte tid, samt at besætningen vælger den sikreste rute, enten gennem isen eller uden om isen.

Hvidbjørnen midt i vinterisen i Shannon Sund, august 2009. Foto Jesper Hoffmann.

Hvert år foretager ét af Søværnets inspektionsskibe en årlig Siriustur, hvor besætningen udlægger depot og bygger nye hytter til Slædepatruljen Sirius. I år har inspektionsskibet Hvidbjørnen fået til opgave at sikre forsyningen af det kommende års forbrug af brændsel, hundefoder, mad og andre fornødenheder, som Siriuspatruljen dagligt anvender i Nordøstgrønland. På dette års togt udlægger Hvidbjørnen depot fra Kong Oscar Fjord i syd til Danmarkshavn i nord.

Hvidbjørnen er et isforstærket skib, som er bygget til at kunne sejle i 80 centimeter tyk fastis. Det samme gælder også for de tre andre inspektionsskibe, Vædderen, Triton og Thetis.

Togtet ligger sædvanligvis i de sene sommermåneder, hvor havisen normalt har sin mindste udbredelse i Nordøstgrønland.

Mødet med isen

Det er nu to uger siden, vi forlod Reykjavik i slutningen af juli, og vi sejler i cirka 50 centimeter vinteris i Storebælt, vest for øen Store Koldeway. Inden vi kom hertil, har vi været igennem Kong Oscar Fjord og Keiser Franz Joseph Fjord – flotte navne til et endnu flottere landskab. Ved indsejlingen til Kong Oscar Fjord møder vi som forventet den første havis.

Området med den høje koncentration af havis lader sig tydeligt se på de udarbejdede iskort samt forskellige satellitbilleder. Jeg indsamler løbende data om isens koncentration, flagernes tykkelse og størrelse, og forsøger samtidig at estimere forholdet mellem mængden af vinteris (førsteårsis eller andenårsis) og polaris. Sidstnævnte dannes i Polarhavet, og via Fram Strædet føres den af havstrømme og vind sydpå langs den grønlandske østkyst.

Besætningen ombord mener nok, at jeg får taget rigtig mange billeder af isen, men jeg fascineres konstant af de forskellige former og farver, som isen består af. Efter fem timers sejlads i kompakt havis - og et enkelt kig på en isbjørn 300 meter fra skibet - er vi igen i åbent vand.

Efter at være kommet længere ind i Kong Oscar Fjord, kan arbejdet med depotudlægning og bygning af hytter begynde. Siriuspatruljen har adskillige små hytter fordelt langs kysten og i fjordsystemerne, så man i de kolde vintermåneder her kan søge ly og varme. Normalt overnatter Siriuspatruljen i telte, når de om vinteren foretager patrulje med hundeslæde, så det er ofte et tiltrængt pusterum for patruljen at overnatte i en hytte, hvor der kan tørres tøj, bages brød og hviles ud.

Efter Kong Oscar Fjord sejler vi mod Daneborg, hovedkvarter for Siriuspatruljen, for at mødes med skibet Arina Arctica fra Royal Arctic Line. Her får Hvidbjørnen pålastet flere depoter, som skal fordeles på lokaliteter nord for Daneborg.

Turen går derfor videre mod Shannon Ø og Ardencaple Fjord, og især turen syd om Shannon Ø er tidskrævende på grund af de store mængder af polaris, vi forcerer. Der er dog ikke nogen alternativ rute til Ardencaple Fjord, så der går næsten 11 timer, hvor Hvidbjørnen med en fart på to-tre knob må sejle gennem is med en koncentration på 9/10 med utallige skruninger og polarisflager med en tykkelse på fire-seks meter. Igen er det en fantastisk spændende oplevelse at komme helt tæt på isen og mærke dens enorme kræfter. Trods stædige flager og kompakt polaris kommer der kun rolige udmeldinger fra vagtchefen på broen. Kurs og fart bliver ofte meldt ud, så skibet hele tiden bliver styret uden om de største flager og værste skruninger.

Efter at være kommet igennem det kompakte område syd for Shannon Ø, når vi endelig frem til en mør vinteris, cirka 20 – 30 cm i tykkelse og i hastig opløsning.

Vinterisen er næsten bortsmeltet i Ardencaple Fjord. Foto Jens Jakobsen

Efter Ardencaple Fjord går turen op gennem Shannon Sund og videre op til Dove Bugt, hvor vi nu er på vej igennem Storebælt.  Undervejs kommer vi igennem et bælte af meget kompakt is, hvor det bliver nødvendigt at starte krængningen af skibet. Det medfører, at skibet vugger nogle få grader fra side til side for nemmere at komme igennem isen. Efter et par timers kamp med isen kommer vi igennem til en mere mør og samarbejdsvillig vinteris. Vi fortsætter nu videre mod Danmarkshavn, som bliver det nordligste anløb på dette togt, hvorefter Hvidbjørnen er for sydgående.

Livet ombord

Efter to uger ombord på Hvidbjørnen, har jeg efterhånden fået indarbejdet nogle faster rutiner. Dagen begynder kl. 7.00, hvor jeg starter med at gå min mailbox igennem for de seneste iskort og satellitdata. På min først dag ombord blev der etableret en arbejdsstation til mig på broen med opkobling til trådløst internet, så jeg har mulighed for hele tiden at kunne diskutere issituationen med kollegerne på DMI. Endvidere kan jeg løbende sende billeder og data hjem til Istjenesten, så de kan finjustere iskortene.  Efter gennemgang af mailboxen, er der morgenskafning kl. 7.20, og kl. 8.00 er jeg tilbage på broen for at følge op på diverse forespørgsler, både fra DMI og fra besætningen på broen. Klokken 8.30 er der briefing med ledelsen ombord, hvor helikopterpiloten fremlægger vejrudsigten og jeg kort skitserer issituationen. Herefter bruges formiddagen på at indsamle data om isen, inden der er frokost kl. 11.30 med efterfølgende hygge i messen.

Eftermiddagen bruger jeg igen på indsamling af data. Her smutter jeg ofte op i istønden for at få et bedre overblik over isen. Jeg følger desuden med på ocean.dmi.dk, hvor jeg via de nyeste satellitbilleder kan følge havisens udvikling. Klokken 16.00 er det seneste billede fra en af Modis-satelliterne som regel tilgængeligt, og giver værdifuld information – så længe der er skyfrit i området. Klokken 17.30 er der aftenskafning med efterfølgende hygge, og kl. 18.30 er jeg igen oppe på broen for at indsamle data. Ofte bliver det efter midnat, inden jeg går på køjen i mit lukaf, og nogle få nætter fortsætter arbejdet til ud på morgenen.

Istjenesten udarbejder dagligt iskort over farvandene omkring Grønland, og sommerperioden er paradoksalt nok den travleste periode, da havisen her har sin mindste udbredelse. Det udnyttes af skibstrafikken til at besejle de nordligste bygder. Godstransporten, videnskabelige ekspeditioner, krydstogtskibe, lystsejlere, fiskere og erhvervsfangere anvender alle i forskelligt omfang de udarbejdede iskort til at kunne navigere sikkert langs de enorme og ofte afsidesliggende kyststrækninger.

Tak til besætningen på Hvidbjørnen for en fantastisk og uforglemmelig oplevelse i Nordøstgrønland.

Der er yderligere oplysninger om grønlandske iskort og Istjenesten i Værd at Vide-boksen til højre

Af Jens Jakobsen, jjk@dmi.dk
Redaktion Diego Winterborg, dw@dmi.dk og Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 17. august 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder