Når Solen skinner, er det tydeligt at se, hvis vinduerne ikke er blevet pudset. Hvis du vil gøre vinduerne pæne, skal du bruge: En spand, lunkent vand, en blød svamp eller børste, en god svaber med hård og hel gummiliste uden hakker, opvaskemiddel, husholdningseddike, tørre, fnugfri klude eller viskestykker. Brug universalrengøringsmiddel til karme og rammer.
Læs også: 10 gode råd til vinduespudsning
Vælg den rigtige maling
Solen skinner dog ikke hele tiden. Gennemsnitligt regner det 10 dage i marts, og der er 46 millimeter nedbør. Der er 9,2 døgn med tåge, kun overgået af januar med 10 døgn og februar med 9,3 døgn.
I den slags vejr får mange lyst til at kaste sig over indendørs arbejde i stedet, blandt andet maling. Her er det vigtigt, at du finder den rigtige maling. De fleste maler med plastmaling, og det er ikke et dårligt valg. Den holder nemlig lige så godt som terpentin-baseret maling i de fleste tilfælde.
Læs også: Vælg den rigtige maling indendørs

Lunest og vådest i Syd- og Sønderjylland
Der er normalt stor forskel på vejret, alt efter hvor du bor i landet, viser DMI’s statistikker. Gennemsnitligt er det i marts:
- Køligst på Bornholm med en middeltemperatur på 1,5 °C
- Lunest i Syd- og Sønderjylland og på Fyn med en middeltemperatur på 2,4 °C.
- Mest solrigt i Nordjylland med 116 soltimer
- Mindst solrigt i Syd- og Sønderjylland med 104 soltimer.
- Mest vådt i Syd- og Sønderjylland med 54 mm.
- Mest tørt i Vest- og Sydsjælland og på Lolland og Falster med 38 mm.
Læs også: Sådan er foråret - nu med endnu flere tal
Af journalist i Bolius, Kim Gregersen og Lone Seir Carstensen, DMI, kommunikation@dmi.dk © DMI, 2. marts 2012.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android Glatføre undervejs på din smartphone DMI's -nyheder
|