Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Mandagsblæst på Færøerne bliver onsdagspust i Danmark

Færøerne får en blæsende mandag aften og nat med kuling og stedvis måske med storm. Tirsdag aften ankommer resterne af blæsevejret til Danmark.

Et dybt lavtryk ligger mandag sydvest for Island, og skal frem til tirsdag morgen bevæge sig mod østnordøst. Undervejs bliver det dybere og giver regulær storm over Nordatlanten. Det giver også blæst til både Færøerne og Danmark. Danmark slipper dog tilsyneladende for de værste vinde der ligger i området lige syd for lavtrykket.

Den tidligere tropiske storm Kirk, der ligger længere mod syd, bevæger sig samtidigt mod nordnordøst. Kirk giver det nordligere lavtryk et ekstra skud energi - det er en del af forklaringen på den fortsatte uddybning af lavtrykket over den nordlige del af Nordatlanten. (Denne vejrudvikling afstedkom prompte følgende muntre kommentar fra midaldrende, mandlige kolleger: "Kirk warper altså det islandske lavtryk").

Isotakfeltet over dele af Nordatlanten tirsdag morgen. Under det pink areal forventes mere end 48 knob, hvilket svarer til vind af stormstyrke. De stiplede hvide linjer er isobarene. De sorte tal er lufttrykket i hPa.
Isotakfeltet over dele af Nordatlanten tirsdag morgen. Under det pink areal forventes mere end 48 knob, hvilket svarer til vind af stormstyrke. De stiplede hvide linjer er isobarene. De sorte tal er lufttrykket i hPa.

Hård kuling på Færøerne

Lavtrykket ved Island når ned på et centertryk på under 965 hPa tirsdag morgen. Med den placering kommer Færøerne til at ligge på den blæsende 'underside' af lavtrykket.

Allerede mandag eftermiddag tiltager vinden. Natten til tirsdag topper den med kuling til hård kuling, måske stedvis storm, fra sydvest.

Stedvis kuling i Danmark

Tirsdag fortsætter lavtrykket mod nordøst, men taber langsomt pusten. Natten til onsdag giver det lidt blæst i Danmark.

Det meste af Danmark får blot en let til frisk vest- og nordvestlig vind, men i Nordjylland kan der en overgang komme kuling.

   Blæsevejrved Bovbjerg 14. januar 2007. Foto Lars Zielke.
Blæsevejr. Foto Lars Zielke.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Onsdagspust

Onsdag morgen rammer lavtrykket cirka midt på Norges kyst. Trykket er steget til 980 hPa, og selv de højeste vindstyrker lige syd for centrum af lavtrykket er kommet under stormstyrke.

Danmark ligger derfor onsdag morgen noget sydligere end lavtrykkets centrum. Trods det får vi endnu et pust fra lavtrykket. Onsdag får Danmark de mere fredelige rester af blæsten med jævn til hård vind fra vest og nordvest.

Vinden aftager natten til torsdag. Et højtryk rykker ind syd om Danmark, men et nyt lavtryk ser ud til at skulle følge næsten sammen bane som det forrige fra Island mod Mellemskandinavien.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 3. september 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Produkt: Vejret på Færøerne
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Danmark i april
Har 41 mm nedbør fordelt på 9 dage, 162 solskinstimer og en gennemsnitlig temperatur på 5,7°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif