Mandag er Havets Dag - også på dmi.dk
Den 8. juni 2009 er det officielt Havets Dag for første gang. Vi benytter lejligheden til en lille produktfokusering på dmi.dk.
Den 8. juni er Havets Dag. Og hvis du ikke mener, du har hørt om den mærkedag før, så er det fordi det er første gang den officielt fejres. Begivenheden er dog uofficielt blevet afholdt siden 1993 efter et forslag fra Canada på FN-konferencen i Rio i 1992. Temaet for den allerførste Havets Dag er: Vores hav, vores ansvar. Der er mere om emnet i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
På dmi.dk benytter vi lejligheden til at lancere et faneblad, hvor vi samler vores havprodukter og havtemaer. Fanebladet får vokseværk det kommende år med en række nye produkter.
DMI har ikke blot vejrmodeller til vejrudsigter og klimamodeller til klimaberegninger. Vi har også havmodeller, der løbende leverer prognoser for vandstand, saltindhold, temperatur og strøm for hele Nordatlanten, med fokus på de danske farvande: Nordsøen, Østersøen, og farvandene omkring Grønland. Nye prognoser bliver beregnet to gange i døgnet og hver prognose rækker 72 timer frem i tiden.
 Foto Jacob Lyster.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 8. juni 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|