Magnetiske målinger i midten af ingenting

Omkring en lille træhytte på en (næsten) øde ø, fjernt fra alt midt i den sydlige del af Atlanterhavet går en flok mænd og kvinder og snakker om magnetometre, den sydatlantiske anomali og satellitmissioner i stedet for at snakke om tømmerflåder, spydfiskeri og flaskepost.

De gæve mænd og kvinder har netop åbnet et nyt geomagnetisk observatorium på øen Tristan da Cunha, midt i det sydlige Atlanterhav.

"Med den nye målestation i det sydlige Atlanterhav har vi en helt ny global dækning af magnetometerdata. Det bliver meget interessant at tolke disse data fra den såkaldte sydatlantiske anomali, især sammen med data fra Swarm-satellitmissionen," siger projektleder for målestationen, DMI's Jürgen Matzka.

Strålingsbælter

Den sydatlantiske anomali er verdens største magnetfeltanomali, hvor Jordens indre strålingsbælter - de såkaldte van Allen-bælter - er tættest på Jordens overflade. Strålingsbælterne er symmetriske med Jordens magnetiske akse, som hælder omkring 11° i forhold til Jordens rotationsakse. Det og andre forhold betyder, at van Allen-bælterne er tættest på Jordens overflade over det sydlige Atlanterhav; umiddelbart over Tristan da Cunha-øerne. Det har blandt andet betydning for satellitter, som oplever langt de fleste fejl, når de flyver gennem netop dette område.

Så er den geomagnetiske målestation åben. Léo og David Morley klipper snoren. Foto Carlene Glass-Green.

Den sydatlantiske anomali. Modificeret efter http://en.wikipedia.org/wiki/South_Atlantic_Anomaly

I øjeblikket aftager styrken af Jordens magnetfelt med fem procent hvert hundrede år, og forskerne ved ikke hvorfor, eller hvilke konsekvenser det vil få. I den sydatlantiske anomali aftager magnetfeltet ti gange hurtigere, og målestationen giver derfor også forskerne en mulighed for at blive klogere på konsekvenserne af den globale svækkelse af magnetfeltet. Magnetfeltet skærmer Jorden mod stråling fra rummet, og området omkring den sydatlantiske anomali er altså meget dårligt afskærmet.

"Indtil nu har Danmark mest været involveret i projekter, der måler magnetfeltet fra rummet, med Ørstedsatellitten og den kommende Swarm-mission samt med målestationer i Grønland," siger professor Nils Olsen fra DTU Space.
"Med observatoriet på Tristan da Cunha får vi en målestation i troperne og tilmed lige midt i den sydatlantiske anomali, hvor magnetfeltstyrken kun er halvt så stor som i Danmark."

I Swarm-projektet skal tre satellitter udstyret med meget præcise magnetometre foretage en nøjagtig opmåling af Jordens magnetfelt.

En del af det arbejdshold, som har sat det geomagnetiske observatorium op, Dave Glass, Donny Green, Robin Repetto, Dion Green, Gerry Repetto, Graham Rogers, Shane Green. Foto Leo Genin, EnviroConsult.

"I første omgang måler vi kun magnetfeltets styrke, men i september 2009 tager vi selv til Tristan og installerer de sidste instrumenter. Fra da af vil vi kunne producere data af den højeste kvalitet af magnetfeltets styrke og retning," siger Jürgen Matzka og fortsætter:
"Den største logistiske udfordring var at undersøge området og bygge hytten på en velegnet plads. Hytten er bygget i træ og messing for ikke at forstyrre de magnetiske målinger. Heldigvis fik vi megen hjælp af vores sydafrikanske kolleger og det franske ingeniørfima EnviroConsult."

Målestationen er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og skal drives af DMI og DTU-Space.

Vi følger naturligvis de spændende resultater, efterhånden som de løber ind.

For yderligere information kontakt: Jürgen Matzka, DMI, jmz@dmi.dk, 3915 7475 eller Nils Olsen, DTU Space, nio@space.dtu.dk, 3532 0506.

Af Lone Djernis Olsen, DTU Space og Bjarne Siewertsen, DMI, bsi@dmi.dk

© DMI, 17. november 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder