Faktisk var udslaget under den magnetiske storm så kraftigt, at det blev set af DMI's sekretærer, der havde et nøgleringskompas liggende i vindueskarmen! Se foto til højre.
Den magnetiske storm ramte hele kloden i morges mellem kl. 7 og 8 dansk tid og gav flotte nordlys mange steder, bl.a. i USA helt ned til det centrale Californien, der ligge på en bredde svarende til Norditalien.
Lidt synd, at timingen var dårlig for observationer fra Danmark, men det kan godt være, den magnetiske storm varer ved, og så der skulle være chancer igen i aften for at se nordlys herhjemme.
I løbet af i dag onsdag den 29. oktober vil DMI's nyhedsside blive opdateret med yderligere oplysninger om soludbruddet tirsdag, Ørsteds velbefindende og mulighederne for nordlys over Danmark. Følg med!
For flere oplysninger, kontakt civilingeniør Peter Stauning på telefon 39 157 473 eller mobil 40 752 359.
Af Peter Stauning pst@dmi.dk Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 29. oktober 2003.
|