Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Måneformørkelsen set fra DMI

Måneformørkelsen den 4. maj var ikke blot smuk - den kunne også bruges til noget.

Medarbejdere ved DMI's sektion for klimaforskning observerede natten imellem d. 4 og 5 maj den formørkede måne. Med et specialbygget teleskop optog man fra en antenneplatform på taget af DMI hele formørkelsen for at opnå viden om måneoverfladens reflektivitet ved lav vinkel.

Kun ved en måneformørkelse - hvor lyset kommer ind næsten helt lodret - kan man måle den meget vinkelafhængige reflektivitet som månegruset har. Selv ved fuldmåne, hvor sollyset falder næsten lodret ind på Månen, er man et stykke vej fra de helt små vinkler. Målinger ved vinkel nul og lige deromkring kan kun opnås når Solen, Jorden og Månen står på linje - altså under en måneformørkelse.

Data for måneoverfladens reflektivitet skal bruges i et klimaprojekt DMI er ved at gennemføre - et projekt der skal måle Jordens reflektivitet. Ja, netop, Jordens - ved at se på Månen! Månen belyses jo af både Solen og Jorden (det såkaldte Jordskin). Omkring halvmåne kan nøjagtige målinger af belysningen i den lyse og den mørke halvdel af Månen, bruges til at vurdere, hvor meget lys Jorden reflekterer.

Jordens reflektivitet er en meget vigtig parameter for klimastudier, men kan ikke måles særligt nøjagtigt fra satellitter. Den kan til gengæld måles særdeles nøjagtigt med måne-teknikken, der er under udvikling på DMI. Ved at - fra observatorier i bjergene i Europa, og omsider Verden rundt - observere Månen kan man fremskaffe data, der kan bruges i klimastudier.

En af de ingredienser, der skal til for at udnytte denne teknik, er viden om måneoverfladens reflektivitet ved forskellige vinkler. Måling af refleksiviteten ved alle mulige andre vinkler end lige nul kan nemt opnås på almindelige nætter, men kun når Månen nu og da formørkes, kan de sidste tal for refleksiviteten skaffes hjem - og det var det vi gjorde på taget af DMI natten den 4. maj.

Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og det Offentlige Forskningsudvalg for Rummet støtter udviklingen af en ny type teleskoper der automatisk kan finde Månen på himlen og optage de nødvendige observationer. Teleskopet udvikles i et samarbejde mellem DMI’s klimasektion og sektionen for Sol-Jord Fysik.

Månen klokken 22.13 under totaliteten
Månen klokken  22.13, under formørkelsens totalitet. Krateret Tycho med lange stråler ud ses foroven i billedet. Mare Crisium ses forneden til højre. Billedet taget med et 600 mm teleskop på en 16bit CCD uden filter.

Månen klokken 21:58 inden totalitet
Månen inden totalitet, klokken 21:58. Den stærkt oplyste del af Månen er endnu i penumbra, medens den mørkere del er inde i umbraen. Billedet lavet ved sammenlægning af 177 billeder fra en videosekvens optaget med et webcamera og en 35-210 mm zoom-linse. Foto Bo Petersen.

Månen klokken 22:33 under totalitet
Månen under totalitet, klokken 22:33. Månen er helt inde i den mørkeste del af Jordens skygge. Billedet lavet ved sammenlægning af 286 billeder fra en videosekvens optaget med et webcamera og en 35-210 mm zoom-linse. Foto Bo Petersen.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Peter Thejll på telefon 39 15 74 77 (pth@dmi.dk) eller Lars William Pedersen (lwp@dmi.dk).

Af Peter Thejll
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 6. maj 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Mere om klimamodeller
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste forår
Kom i 2007 med en temperatur på 9,0°C i gennemsnit for perioden marts-april-maj.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif