Lav arktisk isudbredelse og rekordlille isvolumen før smeltesæsonen 2011

Marts 2011 havde den næstlaveste isudbredelse siden satellitmålingerne begyndte i 1979. Og beregninger viser, at isvolumnet for årstiden nu er lavere end nogensinde.

Havisen i Arktis vokser og skrumper i takt med årstiderne.

Isen når normalt sin største udbredelse på omkring 15 millioner kvadratkilometer i starten af marts, mens minimum på omkring 5 millioner kvadratkilometer ligger i september.

I 2011 toppede isdækket som forventet den 7. marts. Derefter fulgte en lang periode med et stort set konstant isdække, men nu er smeltesæsonen gået i gang.

Udbredelsen af den arktiske havis i perioden januar til maj. Angivelserne af isens udbredelse omfatter alle havområder med 15% isdække eller mere. Den blå linie er årets isudbredelse, den grå er normalen, mens den grønne angiver isudbredelsen i 2007, hvor Arktis i september nåede den hidtil lavest registrerede isudbredelse. Det grå felt omkring normalen angiver to standardafvigelser. Data NSIDC. Grafik Carsten Kersø/DMI.

Lav vinterudbredelse

"Sidste år toppede isdækket rekordsent; det var først henne i slutningen af marts, hvor vi oplevede en kort periode med næste normalt isdække. Sidenhen droppede is-arealet til lave værdier på ca. 1 million kvadratkilometer under normalen i løbet af hele sommeren, efteråret og vinteren", forklarer isforsker og ph.d. Rasmus Tonboe.

Efter den rekordlave isudbredelse i sommeren 2007 er meget af den tykke, gamle is erstattet af tyndere og nydannet is om vinteren. Om sommer har isudbredelsen de seneste tre år været lav, mens udbredelsen om vinteren har nærmet sig det normale.

"Den gamle og tykke polaris, der kunne overleve sommerens afsmeltning, er gradvist forsvundet; specielt efter 2002. Derfor har vi de senere år oplevet en øget udbredelse af ét-årig vinteris på bekostning af den tykke, flerårige polaris. Denne gang var dannelsen af ny vinteris imidlertid hæmmet af relativt varmt vejr i Arktis. Det er forklaringen på, at marts 2011 havde den næstlaveste isudbredelse siden satellitmålingerne begyndte i 1979", siger Rasmus Tonboe.

Tyndere is betyder mindre volumen

Rasmus Tonboe påpeger dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem udbredelsen af isen i vinterperioden og så den efterfølgende sommers udbredelse. I alt fald ikke i de 30 år forskerne har satellitdata fra.

Den større mængde tynd vinteris i forhold til tyk polaris har imidlertid store konsekvenser for det samlede volumen af havis.

"Modelberegninger viser, at isvolumet i Arktis er faldet med 3.500 kubikkilometer pr. 10 år. Beregningerne viser også, at netop ismængden i vinteren 2010/2011 var rekordlav", slutter Rasmus Tonboe.

Årsag og effekt

Udbredelsen af havis i Arktis er faldet støt siden slutningen af 1970'erne. Vinterudbredelsen er faldet med 10% og sommerudbredelsen med hele 25%.

Som årsag til den faldende mængde is nævnes den menneskeskabte drivhuseffekt og den følgende globale opvarmning. De nøjagtige data for udbredelse af havisen dækker dog kun den ganske korte periode fra 1979 frem til i dag og 31 år er meget lidt i klimatologi. Det komplicerer forsøget på at udrede den bagvedliggende årsag, selv om der efterhånden skal meget til at frikende den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Havis er sjældent et plant, ubrudt, hvidt dække. Angivelserne af isens udbredelse omfatter alle havområder med 15% isdække eller mere.

Forskere med speciale i Arktis er imidlertid enige om, at temperaturerne er stigende og at den stigning har stor indflydelse på udbredelsen af havis. Modellerne for årtierne fremover har også alle et fortsat tab af is som resultat, men hvor stort tabet bliver, varierer en del fra model til model.

Et mere eller mindre isfrit Arktis kan få stor betydning for blandt andet olie- og råstofindustrien og for transporten til havs. Isoleret set er det et samfundsmæssigt interessant scenarie, men prisen kan blive meget høj blandt andet for dyrelivet i området. Havisen spiller desuden selv en rolle i klimasystemet ved blandt andet at tilbagekaste kortbølget solstråling - en stråling, som i fremtiden i stigende grad vil blive optaget og omdannet til varme i det mørke hav. På den måde fører mindre is til endnu mindre is.

Der er meget mere om den arktiske havis i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 15. april 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder