 |
"Ozonhullet er ved at blive fyldt op nu, men det er gået historisk langsomt," fortæller seniorforsker ved Danmarks Klimacenter Helge Jønch-Sørensen. "Faktisk er ozonhullet lige nu det største hul for årstiden, vi nogensinde har set i de år vi har data fra, nemlig 1990-2010."
Udbredelsen og varigheden af ozonhullet styres hovedsageligt af meteorologiske forhold. Ozonhullet dannes når menneskeskabte klor- og bromforbindelser kemisk nedbryder stratosfærens ozon, når sollyset vender tilbage til det antarktiske område i løbet af foråret (efteråret på den nordlige halvkugle).
Nedbrydningen finder sted inden for den såkaldte polare hvirvelstrøm - kraftige vinde i stratosfæren der blæser i en lukket ringformet bane om det antarktiske kontinent og isolerer luften inden for hvirvlen. Udbredelsen af ozonhullet er begrænset af denne hvirvelstrøm, hvis form, stabilitet og varighed er bestemt af de meteorologiske forhold i stratosfæren.
Ozonlaget over Antarktis genoprettes hen mod slutningen af året, når den polare hvirvelstrøm over området forsvinder, og ozonrig luft transporteres hen over kontinentet. Ozonhullet over Antarktis vil dog genopstå igen til næste år – et fænomen som forventes at gentage sig mange år fremover, så længe luften stadig er forurenet med menneskeskabte klor- og bromforbindelser.
"I år startede ozonhullet relativt sent og var unormalt lille indtil sidst i september, hvorefter det var af 'normal' størrelse, men siden er det gået langsommere end normalt med genopretningen. For tiden er ozonhullet af rekordstørrelse for årstiden, og da solen samtidig er kommet højt på himlen på den sydlige halvkugle, betyder det ekstremt høje UV-indeks værdier langt mod syd. Som det kan ses nedenfor på billedet er UV-indekset ved 70 grader sydlige bredde oppe på 15, tilsvarende værdier findes ellers kun ved ækvator," slutter seniorforskeren.
|
|
|
|
Den vigtigste kemiske reaktion, der fører til nedbrydning af ozon.
- UV-stråling spalter et klor-atom (Cl) fra et CFC-molekyle.
- Klor-atomet (Cl) reagerer med et ozon-molekyle (O3).
- Dette resulterer i et ilt-molekyle (O2) og et klor-monooxid-molekyle (ClO).
- Klor-monooxid-molekylet (ClO) reagerer med et ilt-atom (O) og danner et oxygen-molekyle (O2) og et frit klor atom (Cl).
- Klor-atomet (Cl) er nu frit til at nedbryde endnu et ozon-molekyle (O3).
Trin 2 til 5 kan gentage sig mange gange med det samme klor-atom.
Grafik fra Aktuel Naturvidenskab no. 4/2006.
| Ozonhullet |
|
Ved ozonhullet forstås de områder, hvor ozonlagets tykkelse er mindre en 220 såkaldte Dobson-enheder.
|
|
-nyheder
