La Niña holder stadig rekordvarmen væk

Globalt ligger oktober 2011 på en ottendeplads over varme måneder.

"La Niña holder stadig det østlige Stillehav i et koldt greb. Oktober 2011var gennemgående varm over Nordamerika, den nordvestlige del af Europa samt Nordatlanten, det Indiske Ocean og omkringliggende regioner. Igen var det meget varmt i Sibirien, men også det nordlige Canada bød på høje temperaturer. Det var til gengæld koldere end normalt i det sydøstlige Europa, det sydvestlige Afrika og dele af Antarktis," siger klimaforsker ved Danmarks Klimacenter, Martin Stendel, der har kigget på temperaturdata fra hele kloden.

Oktober 2011 ligger på en 8. plads af i alt 132 år hos begge de amerikanske institutter, NCDC (National Climatic Data Center) og GISS (NASA/Goddard Institute). Data fra de europæiske kolleger fra CRU (Hadley Centre/Climatic Research Unit) er endnu ikke til rådighed. Selv om der altså ikke er tale om rekordtemperaturer, viser det sig dog tydeligt, at det tropiske Stillehav holder temperaturerne forholdsvist lave. Ser man nemlig udelukkende på landareal, byder NCDC på den næstvarmeste oktober nogensinde (med en afvigelse fra normalen på 1°C var 2005 kun en smule varmere).

Afvigelser fra normaltemperaturen 1961-1990 for oktober 2011. Kortet er i Robinson-projektion for at give en mere nøjagtig fornemmelse af de korrekte størrelses- og arealforhold.

"Over de seneste 12 måneder ser vi tydeligt, at det stort set over alt har været varmere end normalt - bortset fra det østlige Stillehav," siger Martin Stendel. "Varmest var det igen i Arktis, hvor havisen igen i år er hårdt presset. Det er et typisk mønster for La Niña. Frem til og med oktober er 2011 cirka 0,4°C varmere end normalt med kun ganske små forskelle mellem de tre datasæt. I øvrigt antyder prognoser fra 25 forskellige modeller, at La Niña holder i hvert fald vinteren 2011/12 over."

Afvigelser fra normaltemperaturen 1961-1990 for de seneste tolv måneder, altså november 2010 til oktober 2011.

Forskellene mellem de tre datasæt er betydeligt mindre end selve opvarmningen. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

"Forskellene mellem datasættene skyldes især forskelle i behandling af områder uden data," siger klimaforskeren. "Det drejer sig specielt om Arktis, hvor der kun er få målestationer på grund af store områder, hvor der ikke er land. Hos GISS ekstrapoleres observationer fra de omkringliggende landstationer til områder uden datadækning op til en distance på 1200 km. På denne måde kan data spredes ud og dække næsten hele Arktis. Hos CRU vælger man i modsætning til GISS ikke at ekstrapolere i områder uden data. NCDC’s procedure ligger et sted imellem," forklarer han.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne fra NCDC for land og ocean (tynde linjer), 10-årige middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, fordi det kræver meget mere energi at opvarme vandet end jorden. Denne tendens fortsætter. Opvarmningen, som allerede findes i oceanerne i dag, fordeles i de øverste flere 100 meter af havet. Og fordi vi kun observerer temperaturen af selve havoverfladen, bliver opvarmningen i dybden ikke umiddelbart registreret. At landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, er derfor præcis det, vi forventer som følge af de menneskeskabte klimaændringer.

For yderligere information kontakt Martin Stendel, mas@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 21. november 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder