Krydstogtskibe hjælpes sikkert gennem isen

Historien har lært os, at det ikke er ufarligt at sejle ind i et farvand med is. Derfor tilbydes krydstogtskibe iskort, når de nærmer sig Grønland.

'Maasdaam' gør sig godt på et ostebord med sit flotte udseende. Det gælder dog ikke M/S Maasdam, som er et hollandsk krydstogtskib - nok flot, men ikke en ost.

Når alle skibets kahytter er optaget, kan 1258 passagerer blandt andet nyde indsejlingen til Prins Christians Sund, mens en besætning på næsten 600 gør rent, laver mad og styrer skibet sikkert gennem de snævre farvande.

Krydstogtskibet 'M/S Maasdaam' på vej fra Nordatlanten og ind i Prins Christians Sund med nysgerrige turister på dækket. Foto Laust L. Vestergaard.

Prins Christians Sund – en yndet rute

Når Maasdaam sejler ind mod Prins Christians Sund, kender Iscentralen med base i Narsarsuaq, Sydgrønland, allerede skibets position og sejlplan.

Der findes nemlig obligatoriske procedurer, der skal følges, når skibe sejler ind i de grønlandske farvande. Maasdam er blot ét af mange krydstogtskibe, som hvert år sejler gennem Prins Christians Sund for senere at besøge byer i Sydvestgrønland, og undervejs følger de gældende procedurer.

Sektionsleder for DMI’s Istjeneste i Center for Ocean og Is, Nicolai Kliem, så tidligere på året M/S Maasdam sejle ind i Prins Christians Sund oppefra under en isrekognosceringsflyvning.

"Krydstogtskibe, som Maasdaam her, udgør en vigtig del af vores kunder. De bruger informationer fra både Iscentralen og DMI's Istjeneste," fortæller Nicolai Kliem. Da minister, Martin Lidegaard, i sommer besøgte Iscentralen, udviste han stor interesseret i krydstogtskibene og deres sejlads i de grønlandske farvande, tilføjer Nicolai Kliem.

Mange krydstogtskibe sejler gennem Prins Christians Sund i retning fra øst mod vest inden de lægger til ved Qaqortoq.

Sundet er et af de vigtige områder, som helikopteren overflyver for overvågning af issituationen. Er der for meget is, må krydstogtskibet sejle udenskærs syd om Grønland i stedet eller helt annullere deres planlagte anløb til havne i Sydgrønland.

Nogle fjorde har ved indgangen områder med lave vanddybder (tærskelfjorde). Her vil de større isbjerge, som kommer fra fjordene, drive på grund. Isbjergene bliver liggende, indtil afsmeltningen har gjort dem så små, at de kan passere.

For Qôroq-fjorden er det karakteristisk med adskillige strandede isbjerge ved mundingen. Foto Nicolai Kliem.

Iscentralen byder skibene velkommen

Når et skib nærmer sig Grønlands kyst, er der krav om, at de hver sjette time rapporterer til Grønlandskommandoen om deres position samt vejret og isforholdene i området. Skibene skal også sende en plan for deres sejlads i de grønlandske farvande.

Skibes oplysninger sendes videre fra Grønlandskommandoen til Iscentralen, der straks kvitterer med at sende en såkaldt velkomstpakke til skibene. Deri står en række generelle anbefalinger til sejlads i isfyldte farvande, samt kontaktoplysninger i tilfælde af spørgsmål og problemer.

Oplysninger om is fra satellit og helikopter

Skibet får tilbudt at få tilsendt iskort baseret på satellitbilleder per e-mail. Billederne findes også på internettet og opdateres en til tre gange ugentligt.

Under isrekognosceringerne langs indenskærs sejlruter noterer isnavigatøren isforholdene, så skibene kan få friske observationer i tillæg til de satellitbaserede iskort.

Som noget nyt fotograferer navigatøren også under flyvningen og gør billederne tilgængelige som et supplement til observationerne.

Af Palle Bo Nielsen - oceanograf i Center for Ocean og Is på DMI. Redigeret af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 21. september 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder