Kraftige byger i både øst og vest

Danmark fik godt med vand fra kraftige byger det seneste døgn. Hændelsen kan anskueliggøre fremtidens voldsommere vejr.

Det seneste døgn har kraftige sommerbyger ramt landet. Bygerne blev dannet i forbindelse med en koldfront, hvor kølig luft fra vest kom ind over landet.

Herved blev den varme, fugtige luft over Danmark løftet op og så var betingelserne for bygedannelse på plads.

En del steder gav bygerne op mod 20 millimeter nedbør på en halv time og det skabte både trafikale problemer og gav oversvømmede kældre.

Mange steder lynede det voldsomt i forbindelse med bygerne. I alt har DMI's lynpejlere registreret ca. 14.000 lyn fra uvejret startede tirsdag og frem til 10:00 onsdag. Den danske lynrekord er pænt over 100.000 og stammer fra den 18. juni 2002.

Gulvspand på gulvspand

"På Egå Renseanlæg ved Århus faldt der i løbet af natten omkring 56 millimeter nedbør. Det svarer til mellem fem og seks store gulvspande vand pr. kvadratmeter. Da regnen var kraftigst ved Egå faldt der 1,8 millimeter på ét minut og 10,6 millimeter på ti minutter. I den mest intense halve time faldt der op mod 20 millimeter", oplyser klimatolog John Cappelen.

"På Sjælland er den kraftigste hændelse, vi kan se i vores data, fra Ulstrup på Røsnæs, hvor de fik alt ca. 50 millimeter. Her kom der ligeledes 1,8 millimeter på ét minut men 'kun' 9,6 millimeter på ti minutter".

Kloakkerne gav op

I Sydhavnen i København og på Amager blev kloakdæksler skubbet op af vandtrykket. På Amagerbrogade røg dækslerne ifølge politiet op på stribe.

"På Amager fik Kløvermarksvej i alt 23,2 millimeter. Den kraftigste hændelse starter 22:03 og her faldt der 1,6 millimeter på ét minut, 9,6 millimeter på ti minutter og 16 millimeter på 30 minutter", siger John Cappelen.

"Mange steder faldt der op mod én millimeter pr. minut, da det regnede stærkest. Taarnby pumpestation 10 på Amager topper umiddelbart med 2,0 millimeter pr. minut, men det var meget kortvarigt".

Onsdag morgen var det ikke helt slut endnu længst mod øst.

Hverken nedbørmængderne eller intensiteterne tirsdag og natten til onsdag er et særsyn i Danmark, men vi oplever det stort set kun om sommeren. Hvorfor nu det?

En energi-rig årstid

"Når regnen bliver så kraftig netop om sommeren, så er det fordi vejrsystemerne indeholder langt mere energi på den årstid", forklarer klimaforsker Jens Hesselbjerg.

"Særligt de såkaldte konvektive systemer, som er bygernes rygrad, kan blive meget kraftige og selvforstærkende om sommeren. Når den varme, fugtige luft stiger til vejrs og køler ned, så frigøres vandet ved en proces, vi kalder kondensation. Det frigør samtidig en masse energi, der så er med til at holde konvektionen kørende, hvorved der frigives mere energi og så videre".

Anskueliggøre fremtidens voldsommere vejr

At bygerne er kraftigere om sommeren er faktisk en forsmag på, hvad vi kan vente os af fremtidens vejr i en verden under global opvarmning.

"Forestiller vi os en verden, der gennemsnitligt er et par grader varmere end nu, så bliver det voldsomme vejr alt andet lige endnu voldsommere. Og årsagen til det, er præcis den samme som årsagen til, at det kan regne kraftigere om sommeren end om vinteren. Der vil nemlig være endnu mere energi i fremtidens vejrsystemer i form af varme og vanddamp, slutter Jens Hesselbjerg.

For flere oplysninger om uvejret kontakt DMI's Data- og klimainformation på 3915 7500 eller via web-mail.

For flere oplysninger om fremtidens klima kontakt klimaforsker Jens Hesselbjerg på 3915 7428.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 2. august 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder