 |
Længere nordpå udgør bjergkæden Arakan Yoma - en udløber af Himalaya - nærmest en mur mod havet. Her smider Nargis formentlig meget store mængder regn, når den fugtige luft presses op over de stedvis 3.000 meter høje tinder. Store mængder nedbør over kort tid kan forårsage jordskred, som er den mest dødbringende effekt af en tropisk cyklon i bjergrige egne.
Dog er store dele af Myanmar i forvejen meget regnfulde med op til 5.000 millimeter årligt i kystegnene og 2.500 årlige millimeter på vestsiden af landets tre bjergkæder. Danmark modtager til sammenligning omkring 700 millimeter pr. år. Løst materiale er altså i stor stil allerede skyllet væk og det mindsker risikoen for udbredte jordskred.
Det mest ekstreme eksempel på jordskred under en tropisk orkan stammer fra Mitch, der ramte Mellemamerika i slutningen af oktober 1998. Honduras' infrastruktur blev stort set udslettet, ligesom katastrofen berørte dele af Nicaragua, Guatemala, Belize og El Salvador. Hele landsbyer forsvandt under mudderet - i alt omkom over 6.500.
Orkaner, cykloner, tyfoner og hurricanes
Nargis er en tropisk orkan. Tropiske orkaner har forskellige navne forskellige steder i verden:
- Hurricane i Atlanten og det østlige Stillehav
- Tyfon i det vestlige Stillehav
- Tropisk cyklon i Det Indiske Ocean
I Det Indiske Ocean er der desuden lokale variationer. Mod sydøst hedder en tropisk orkan en 'alvorlig tropisk cyklon' (severe tropical cyclone). I den nordlige del af Det Indiske Ocean inkl. Den Bengalske Havbugt hedder det samme fænomen derimod en 'alvorlig cyklonisk storm' (severe cyclonic storm). Nargis helt præcise betegnelse er altså severe cyclonic storm Nargis.
Når en tropisk orkan bliver kraftig nok får den et ekstra adjektiv foran. En tyfon bliver en 'supertyfon' og en hurricane bliver en 'major (kraftig) hurricane'. Grænserne er dog forskellige rundt om i verden.
| Kilometer i timen (km/t) |
Meter i sekundet (m/s) |
Sømil i timen (knob) |
Miles per hour (m/hr) |
Kategori |
|
<63 km/t
|
<17,5 m/s
|
<34,0 knob
|
<39,1 m/hr
|
TD
|
|
70 km/t
|
19,4 m/s
|
38,3 knob
|
43,5 m/hr
|
TS
|
|
80 km/t
|
22,2 m/s
|
43,8 knob
|
49,7 m/hr
|
TS
|
|
90 km/t
|
25,0 m/s
|
49,2 knob
|
55,9 m/hr
|
TS
|
|
100 km/t
|
27,8 m/s
|
54,7 knob
|
62,1 m/hr
|
TS
|
|
110 km/t
|
30,6 m/s
|
60,2 knob
|
68,4 m/hr
|
TS
|
|
120 km/t
|
33,3 m/s
|
65,6 knob
|
74,6 m/hr
|
1
|
|
130 km/t
|
36,1 m/s
|
71,1 knob
|
80,8 m/hr
|
1
|
|
140 km/t
|
38,9 m/s
|
76,6 knob
|
87,0 m/hr
|
1
|
|
150 km/t
|
41,7 m/s
|
82,1 knob
|
93,2 m/hr
|
1
|
|
160 km/t
|
44,4 m/s
|
87,5 knob
|
99,4 m/hr
|
2
|
|
170 km/t
|
47,2 m/s
|
93,0 knob
|
105,7 m/hr
|
2
|
|
180 km/t
|
50,0 m/s
|
98,5 knob
|
111,9 m/hr
|
3
|
|
190 km/t
|
52,8 m/s
|
103,9 knob
|
118,1 m/hr
|
3
|
|
200 km/t
|
55,6 m/s
|
109,4 knob
|
124,3 m/hr
|
3
|
|
210 km/t
|
58,3 m/s
|
114,9 knob
|
130,5 m/hr
|
3
|
|
220 km/t
|
61,1 m/s
|
120,3 knob
|
136,7 m/hr
|
4
|
|
230 km/t
|
63,9 m/s
|
125,8 knob
|
142,9 m/hr
|
4
|
|
240 km/t
|
66,7 m/s
|
131,3 knob
|
149,1 m/hr
|
4
|
|
250 km/t
|
69,4 m/s
|
136,8 knob
|
155,4 m/hr
|
4
|
|
260 km/t
|
72,2 m/s
|
142,2 knob
|
161,6 m/hr
|
5
|
|
270 km/t
|
75,0 m/s
|
147,7 knob
|
167,8 m/hr
|
5
|
|
280 km/t
|
77,8 m/s
|
153,2 knob
|
174,0 m/hr
|
5
|
|
290 km/t
|
80,6 m/s
|
158,6 knob
|
180,2 m/hr
|
5
|
|
300 km/t
|
83,3 m/s
|
164,1 knob
|
186,4 m/hr
|
5
|
Der er mere om orkaner, cykloner, tyfoner og hurricanes i Værd at Vide-boksen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 29. april 2008, opdateret den 3. maj.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
