Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Kompliceret solplet truer med udbrud

En enorm solplet med nummeret 1515 befinder sig netop nu centralt på solskiven. Det betyder forøget risiko for kraftige, jordrettede soludbrud med magnetisk storm til følge. Nordlys helt ned på danske breddegrader er også en mulighed, men på grund af de lyse nætter er observationsbetingelserne ikke de bedste.

Solplet 1515 er stor - så bred som ti jordkloder. Den har desuden et meget kompliceret magnetfelt, som gør den i stand til at affyre endog meget kraftige soludbrud oppe i den såkaldte X-klasse.

Solplet 1515 dominerer fortsat solskiven. Foto ESA/NASA.
1515 er kæmpestor. Området er torsdag ti jordkloder bredt og fem jordkloder højt. Foto fra torsdag klokken 15.30 dansk tid, ESA/NASA.

Soludbrud (solar flares) karakteriseres ved styrken af sollyset i det ultraviolette (UV) område og opdeles i tre klasser (C, M, X) med hver ni trin (1-9). Klassen med de største udbrud er X-klassen.

Som følge af 1515's position på solskiven, vil et udbrud fra solpletten sandsynligvis have en stor jordrettet komponent.

Jordens magnetfelt skærmer os mod de direkte virkninger af udbruddet, men hvis udslippet fra soludbruddet rammer Jorden, er der stor risiko for magnetiske forstyrrelser. Udslippet (en såkaldt 'coronal mass ejection' eller CME) er typisk 2-4 dage undervejs fra Solen til Jorden.

Normalt betyder et stort, jordrettet soludbrud gode muligheder for at opleve nordlys over Danmark. Denne gang skal det dog være overordentligt kraftigt nordlys, hvis vi skal have glæde af det. Vi er nemlig inden i perioden med de såkaldte lyse nætter, hvor Solen ikke kommer ret langt under horisonten om natten. Det betyder, at den fortsat skinner på de øvre dele af atmosfæren over Danmark og at himlen derfor aldrig bliver helt mørk. De lyse nætter slutter i starten af august.

Udover nordlys betyder et kraftigt soludbrud desuden risiko for problemer med satellitter og andre systemer, som påvirkes af den såkaldte 'magnetiske storm' der opstår, når partiklerne fra soludbruddet rammer Jordens magnetfelt.

Solplet 1515 er så stor, at man kan se den med det blotte øje, f.eks. gennem et solfilter eller hvis Solen er sløret ved solnedgang. Man må dog aldrig se mod Solen uden øjen-beskyttelse.

Der er mere om soludbrud, sårbarhed og nordlys i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 4. juli 2012, opdateret den 5. med nye foto.

Nordlys over Danmark. Foto Jesper Grønne.
Nordlys over Danmark ved en tidligere lejlighed. Foto Jesper Grønne.

Solplet 1515 fotograferet fra Holbæk. Foto Karsten Aagaard.
Solplet 1515 fotograferet fra Holbæk den 4. juli. Foto Karsten Aagaard.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Følg selv med: Spaceweather.com
 Baggrund: Spørgsmål og svar om soludbrud og sårbarhed
 Artikel: Det gådefulde nordlys kommer til Danmark
 Tema: Lysfænomener, om nordlys
 Nyhed: Ny bog: Kunst og videnskab i skøn forening (november 2011)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Nuuk i maj
Har 55 mm nedbør fordelt på 9 dage og en gennemsnitlig temperatur på 0,6°C
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif