Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Kometeksplosion i atmosfæren førte måske til pest i Europa

Byldepest - i 1300-tallet kendt som ’den sorte død’ - spredte sig i Europa i 500-tallet. Nu mener et forskerhold fra Cardiff universitet at de har identificeret store støvmængder i atmosfæren som en medvirkende årsag til at sygdommen fik frit spil.

Støv i atmosfæren blokerer nemlig for Solens lys. Et scenario der under den kolde krig blev kaldt ’atomvinter’. Mangel på ordentligt sollys i en længere periode - måske flere år i træk - får naturligvis landbruget til at kollapse med hungersnød og en svækket befolkning til følge. For 1500 år siden var det imidlertid ikke en verdenskrig, der var årsagen, men en komet.

Tidligere mente man, at det krævede en så stor komet, at den nødvendigvis måtte slå ned på selve Jorden, hvis der skulle skabes støv nok til at skygge for Solen i en længere periode. Et nedslag der nødvendigvis måtte efterlade synlige spor; enten i form af et krater på landjorden eller i form af kystaflejringer fra den kæmpe bølge et nedslag i havet ville skabe. De spor findes tilsyneladende ikke, men nu viser studier og computersimulationer af kometen Shoemaker-Levy, der ramte Jupiter i 1994, at selv ret store kometer (0,5-2 kilometer i diameter) kan disintegrere eller eksplodere i atmosfæren.

For at underbygge teorien om en komet i 500-tallet har forskerholdet studeret historiske optegnelser fra blandt andet Kina og Middelhavsområdet, der omtaler et ’støvslør’ eller en ’tør tåge’, som skyggede for Solen. Studier af træers årringe viser samtidigt, at al plantevækst tilsyneladende gik i stå i årene fra 536 til 545.

   Computersimulation af Shoemaker-Levy indtrængen i Jupiters atmosfære
Sådan ser det ud når en computer simulerer et Shoemaker-Levy fragments indtrængen i Jupiters atmosfære. Farverne viser områder med forskelligt tryk. Blåt er lavt tryk, rødt højt. Grafik: Kevin Zahnle (NASA Ames Research Center).
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Også i den nordiske mytologi findes et spor, der kunne tyde på at forskerne fra Cardiff har ret; nemlig i begrebet ’fimbulvinter’ En malende, islandsk beskrivelse lyder:

Solen syns at sortne
nu segner jorden i havet
strålende stjerner styrter fra himlen
ilden bruser, røgen bølger
der slår høje flammer mod selve himlen.

Så selv om fimbulvinter egentlig er den iskolde, tre år lange vinter med krig og nød der skulle gå forud for verdens endeligt - Ragnarok - så kunne det godt lyde som om der er hentet inspiration fra en kometeksplosion i atmosfæren.

Astronomy & Geophysics 2004 , vol 45, side 1.23-1.26

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI - opdateret 10. februar 2004.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Taf:
Meddelelse i kodeform, der benyttes til formidle vejrudsigter for lufthavne.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif