Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Koldeste februarnat i 27 år

Et snedækket Danmark og en stille og til dels klar nat fik temperaturen til at rasle ned til -23,1°C i Odense Lufthavn.

Vinteren er over Europa, og Danmark er bestemt ikke forbigået. Bastant kulde lå tungt over landet, da vi gik ind i weekenden. Sne dækkede landet. Enkelte steder var der søndag morgen kun under en centimeter sne, mens der på Bornholm, hvor der ligger mest, var op til 30 centimeter.


Danmark dækket af sne søndag den 5. februar klokken 11:15. Foto NASA.

En rolig nat gav lave temperaturer

Vinden var natten til søndag svag fra skiftende retninger i den østlige del af landet, mens den i Jylland var svag til jævn fra sydøst. Når luften står næsten stille, som den gjorde natten til søndag, bliver varmetabet fra jordoverfladen meget stort med mindre himlen er dækket af skyer.

Om dagen modtager Jorden varme fra Solen, og om natten taber Jorden varme til omgivelserne. Hvis himlen er lukket til med et skydække, holder skyerne en del af Jordens varmetab nede i atmosfæren. På skyfri nætter fortsætter varmen ud i verdensrummet.

Natten til søndag var der skyer på himlen, og flere af dem dryssede lidt sne fra sig af og til. Men der var også store huller mellem skyerne, hvor varmen frit kunne smutte fra os. Og det gjorde den! Den laveste temperatur, der blev målt natten til søndag blev -23,1°C. Det blev målt i Odense Lufthavn i de tidlige morgentimer. I gennemsnit var minimumstemperaturen -14,9°C, og den højeste minimumstemperatur blev målt ved Kegnæs Fyr på Als til -7,9°C.


Minimumstemperaturer målt mellem den 4. februar klokken 7 og den 5. februar klokken 7. Grafik John Cappelen.

Sidst det var koldere i en februar, var i 1985 med -23,9°C. Sidst der var koldere i Danmark, var i marts 1987 med -25,6°C. Både 1985 og 1987 var det i øvrigt isvinter. Den laveste temperatur i sidste vintersæson blev målt om morgnen den 22. december 2010 i Holbæk og var nede på -23,0°C.

Middeltemperaturen fra lørdag den 4. til søndag den 5. februar 2012 var -10,9°C.

Det bliver langsomt mindre koldt

Højtrykket nordøst for Danmark sender fortsat kold luft ned over os, men ifølge prognoserne skal et lavtryk presse sig på fra øst på torsdag. Det giver sne og snebyger, og efterfølgende mulighed for at et højtryk over Skandinavien rykker sydover, hvilket betyder, at vi sidst på ugen får luft ind over os fra nordvest.

Nordvestenvind giver luftmasser fra Nordsøen i Danmark. Selv om Nordsøen også er vinterkold, er den langt mindre kold end det kolde kontinent syd og øst for os. Hvis vinden vender sidst på ugen, er der chance for at temperaturen i dagtimerne igen kan komme op i nærheden af frysepunktet.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 6. februar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotLumsk varm og fugtig luft på vej op over Danmark
18.06.2013 22:16
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste august-dag
Kom den 10. august 1975, hvor der blev målt 36,4°C i Holstebro. 36,4°C er den absolutte danske varmerekord.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif