Kold sommer ikke nok for arktisk havis

Isen i Arktis har nået sin mindste udbredelse i 2009. Og selvom is-arealet er en smule større end de to seneste år, så er det beregnede is-volumen det mindste siden målingerne startede for 30 år siden.

Den arktiske is har nået årets minimum i udbredelse på ca. 5 millioner kvadratkilometer som følge af sommerens afsmeltning. Isen breder sig i løbet af de kommende seks kolde måneder til et areal på omkring 15 millioner kvadratkilometer.

Udbredelse på tynd is

Isudbredelsen i sommeren 2009 er den tredje laveste i de sidste 30 år, hvor vi har haft daglige målinger via satellitter. I denne periode er den mindste isudbredelsen om sommeren reduceret med 9% per 10 år. Det betyder, at den gennemsnitlige udbredelse nu er 20 % mindre end 1979-2008 gennemsnittet.

Isudbredelsen i sommerperioden er reduceret mere end udbredelsen om vinteren de sidste 30 år. Det betyder, at variationerne i løbet af en sæson er større nu end tidligere.

I 2009 er det isdækkede areal i Arktis en smule større end i 2008 og i 2007, hvor bundrekorden blev sat. 2009 bliver dog stadig sommeren med den 3. mindste isudbredelse, der generelt har ligget på et meget lavt niveau siden den rekordstore afsmeltning i 2007.

De to seneste år med svagt voksende isdække viser, at selv om et par relativt kolde somre har bevaret et større is-areal under afsmeltningen, så er isdækket ændret radikalt siden rekordafsmeltningen i 2007. De seneste målinger og modeller viser, at samlet set er isen blevet tyndere til trods for, at arealet i år altså er en smule større. I 2009 har vi dermed det mindste samlede is-volumen i de sidste 30 år og altså mindre end i 2007.

Smeltning øger transport

Det er ikke smeltning der alene fører til mindsket udbredelse og tyndere is. Også en ændret dynamik i is-transporten medvirker - det ses blandt andet i Beauforthavet i det vestlige Arktis.

Tidligere cirkulerede tyk polaris med uret langs Canadas nordkyst mod Alaska og tilbage mod Nordpolen i flere år, før det til sidst blev ledt ud af Polhavet gennem Framstrædet imellem Nordøstgrønland og Svalbard. Forskerne kalder cirkulationen for Beaufortvirvlen. Opstod der et overskud af polaris, fordi vinterisen overlevede sommerens afsmeltning, blev det eksporteret ud gennem Framstrædet.

Især siden 2002 har afsmeltningen i Beauforthavet om sommeren været så kraftig, at Beauforthavet også er blevet et eksportområde for tyk polaris. Denne ubalance betyder, at der i dag er meget lidt polaris tilbage i Polhavet. Derfor er Polhavet om vinteren i dag hovedsageligt dækket med tynd vinteris.

Havisen er et vigtigt element i klimasystemet, men endnu vigtigere som fortov for verdens største landlevende rovdyr. Foto Gorm Dybkjær.

Sorte udsigter

I dag har vi derfor et tyndt og sårbart isdække der får svært ved at overleve en varm sommer som den i 2007. Det skyldes hovedsagligt de seneste års stigende temperaturer, som har ramt hårdere i Arktis end i resten af verden som gennemsnit. Dette har påvirket havisen. Samtidigt har ændrede cirkulationsmønstre og indtrængende varmt havvand især i Beauforthavet forårsaget polarisens afsmeltning.

Netop nu er den årlige afkøling af Arktis sat ind. Snart når den øverste del af vandsøjlen en temperatur, så isen igen breder sig ud over hele Polhavet med maksimal udbredelse omkring marts 2010.

Der er meget mere om den arktiske havis i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Jacob L. Høyer, Gorm Dybkjær og Rasmus Tonboe, rtt@dmi.dk.
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 22. september 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder