Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
Her startede du Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Kloden på vej mod varm top-10

2008 har udsigt til at melde sig ind i top-10 af de varmeste år nogensinde registreret. Året bliver dog ikke helt så varmt som 2007. Det viser de seneste opgørelser over globaltemperaturerne fra Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia.

"Globalt set havner vi væsentligt højere end normalerne. Og det til trods for, at 2008 ligesom 2007 har været præget af en såkaldt La Nina-hændelse og vi endnu ikke har temperaturerne for december, som efter alt at dømme bliver varmere end gennemsnittet." siger klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Klimacenter ved DMI.

La Nina og modsætningen El Niño er et koblet ocean-atmosfære fænomen, der hvert andet til syvende år udløser en kæde af vejrmæssige forandringer over store dele af kloden. I El Niño-år påvirker det varmere overfladevand i det tropiske, østlige Stillehav den globale temperatur. Det omvendte sker i La Nina-år. Her dominerer koldt overfladevand den tropiske del af det østlige Stillehav.

Globale temperaturafvigelser i 2008 i forhold til normalen.
Global temperaturafvigelse for perioden januar-november 2008 i forhold til klimanormalerne 1961-1990. Data fra CRU.

"Med de globale data fra CRU kan vi se, at Jordens temperatur fortsat stiger, også i de år der er præget af afkølende La Nina-hændelser. Tilsvarende er den globale temperatur højere end forventet i år domineret af opvarmende El Niño-hændelser som for eksempel 1998," siger forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen.

Det varmeste år til dato er stadig 1998 med +0,54° efterfulgt af 2005 og 2003 med henholdsvis +0,48° og +0,47°. Datasættet over den globale temperatur går tilbage til 1850. De 12 varmeste år, der er registreret i den snart 160 år lange måleserie, ligger alle i løbet af de seneste 13 år.

Den globale temperaturudvikling fra 1850 til 2008. Data fra CRU.
Den globale temperaturudvikling fra 1850 til 2008 (november). Data fra CRU.

Allerede i januar 2008 gav Martin Stendel sit bud på 2008-placeringen. Den gang vurderede klimaforskeren, at den kraftige La Nina ville påvirke hele 2008, men at året stadig ville havne blandt top-10 af varme år.

Arktis er ekstra sårbar

De stigende globale temperaturer påvirker Arktis i særlig grad, og sommeren 2008 fulgte den rekordlave sommer is-udbredelse fra 2007. Forskere er enige om, at den lave udbredelse i 2007 var stærkt medvirkende til at der var næsten lige så lidt is i 2008.

"Isforholdene i foråret 2008 var faktisk væsentlig mere sårbare end i 2007," fortæller seniorforsker ved Center for Ocean og Is ved DMI, Rasmus Tonboe. ”Men så blev sommeren i 2008 mindre varm end den tilsvarende i 2007, så en del af den tyndere is kunne overleve sommerens afsmeltning.”

Udbredelsen på 4,5 millioner kvadratkilometer i 2008 blev derfor kun næstmindst efter de 4,3 millioner kvadratkilometer i 2007, siden man begyndte at måle med satellit i 1970'erne.

"De to seneste års somres isudbredelse har ligget 30% under gennemsnittet for perioden 1979-2007 på 6,7millioner kvadratkilometer, og det forstærker den nedadgående trend, vi har observeret siden 70’erne," slutter Rasmus Tonboe.

For yderligere information kontakt Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Mai Maskell Andersen.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

© DMI, 15. december 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotSe januarvejret passere med sibirisk kulde til slut
12.02.2012
DotDa Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro
11.02.2012
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Nyhed: 2007: 8. varmeste år siden 1850 (januar 2008)
 Nyhed: Eksperter: Varmerekorder på stribe efter 2009 (august 2007)
 Nyhed: Jorden sveder - trods kølig La Niña (april 2008)
 Tema: Fremtidens klima
 Tema: Klimaudviklingen indtil nu
 Artikel: Drivhuseffekten, Danmark og dagligdagen (pdf).
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Frost:
Temperaturer under frysepunktet, dvs. den temperatur, hvor vand fryser til is.
spacer.gif