Klimaforskere sår tvivl om de seneste 1.000 års temperaturudvikling

FN's klimapanel IPCC har brugt den såkaldte 'hockeystav' til at vise udviklingen i Jordens temperatur de seneste 1000 år. Kurven har været et af argumenterne for, at mennesket påvirker klimaet, men nu sår forskere tvivl om metoden bag.

I debatten om den menneskeskabte globale opvarmning er det vigtigt med et ordentligt sammenligningsgrundlag. Ved vi ikke, hvor meget temperaturen varierer af naturlige årsager, så er det svært at fastslå, hvor meget f.eks. vores afbrænding af fossile brændsler betyder. En af de vigtigste opgaver for FN's klimapanel IPCC er derfor hele tiden at forfine vores viden om, hvordan temperaturen har varieret.

Udviklingen af den nordlige halvkugles overfladetemperatur igennem de seneste 1000 år. Den blå kurve er den oprindelige rekonstruktion af Mann, Bradley og Hughes baseret på et omfattende proxy datasæt og brugt af FN's klimapanel (IPCC). Den sorte kurve er simuleret af klimamodellen ECHO-G. Den røde kurve viser resultatet af at anvende Mann og kollegers metode på data simuleret af klimamodellen ECHO-G. Grønne områder viser den statistiske usikkerhed på den røde kurve.

I 1998 og 1999 offentliggjorde Mann, Bradley og Hughes en kurve over udviklingen i den nordlige halvkugles gennemsnitstemperatur fra omkring år 1000 og frem til i dag (den blå kurve på figuren ovenfor).

Kurven viser et ganske svagt fald i temperaturen frem til ca. år 1900, hvorefter den stiger kraftigt.

Det er denne form, der har givet kurven navnet 'hockeystaven'. På grundlag af hockeystaven konkluderer FN's klimapanel, at det 20. århundrede er det varmeste århundrede - og 1990’erne det varmeste årti - i de seneste 1.000 år.

"Kurven er ikke direkte baseret på målinger af temperaturen. Dem har vi kun fra omkring midten af 1800-tallet", siger klimaforsker Torben Schmith fra DMI.

"Man genskaber i stedet - ved hjælp af en statistisk metode - temperaturerne udfra såkaldte 'proxy' klima-indikatorer, som for eksempel tykkelsen af vækst-ringe i træer, koraller, iskerner og historiske optegnelser", forklarer han.

'Det er denne statistiske metode, der nu bliver sat spørgsmålstegn ved af en gruppe forskere under ledelse af professor Hans von Storch fra GKSS-Forschungszentrum i Tyskland.

Grundlaget for gruppens analyse er en kompliceret klimamodel, som simulerer de seneste 1.000 år udvikling i klimaet. Resultaterne fra denne simulering bruges så til at beregne udviklingen i den nordlige halvkugles middeltemperatur (sorte kurve). Den beregnede temperatur viser sig at være meget forskellig fra hockeystaven (blå kurve). Særligt markant er det koldere klima under Den lille Istid omkring årene 1400-1800.

"Den lille Istid er kendt som en kold periode i Europa, men det er stærkt omdiskuteret, hvorvidt det var koldt over hele kloden. Og ifølge hockeystaven er svaret nej", siger Torben Schmith.

Imidlertid viser von Storch og kollegers nye arbejde, at den globale temperatur formentlig varierede noget mere, end hockeystaven viser - og det på et tidspunkt hvor mennesket endnu ikke udledte drivhusgasser.

Det skal dog understreges, at også i von Storchs rekonstruktion er det 20 århundrede det varmeste århundrede de seneste 1.000 år.

Men hvis temperaturen varierede så meget, hvorfor viser hockeystaven det så ikke? Det kan von Storch-gruppen faktisk også forklare.

"De udvider nemlig deres analyse og udtrækker kunstige proxier fra modellen. De skaber så at sige fiktive vækst-ringe, koraller og iskerner", forklarer Torben Schmith.

Ved at anvende Manns statistiske metode på disse kunstige proxier (røde kurve), genskaber de ikke deres egen 'observerede' model-temperatur (sorte kurve), men derimod et glattere forløb, der ligner hockeystaven.

Von Storch og hans gruppe konkluderer på den baggrund, at hockeystaven systematisk vil undervurdere eventuelle langsomme variationer i temperaturen de seneste 1.000 år. Arbejdet sætter således spørgsmålstegn ved en af hjørnestenene i de foregående ti års klimadebat.

"Gruppens arbejde viser først og fremmest, at der store problemer med de simple statistiske metoder, som hidtil er blevet brugt til klima-rekonstruktioner. Der kan simpelthen være store variationer i temperaturen, vi overser på den måde", siger Torben Schmith.

"Vejen frem til bedre rekonstruktioner må være at kombinere proxierne med klimamodeller. Bedre rekonstruktioner af fortidens klima vil også øge vores muligheder for at sige noget om fremtidens klima", slutter han.

Yderligere information fås ved henvendelse til Torben Schmith, tlf. 39 15 74 44.

H. von Storch, E. Zorita, J. M. Jones, Y. Dimitriev, F. González-Rouco and S. Tett: Reconstructing past climates from noisy data. Published online September 30 2004; 10.1126/science.1096109 (Science Express).

Timothy J. Osborn and Keith R. Briffa: The Real Color of Climate Change? Published online September 30 2004; 10.1126/science.1104416 (Science Express).

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 12. oktober 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS