Klimaets hockeystav er brækket
Den har været vist i mange sammenhænge, og den har været ikonet på, hvor galt det er gået med klimaet siden før-industriel tid. Der er tale om den såkaldte Mann-kurve eller ’hockey stick’-kurven, der viser udviklingen af den nordlige halvkugles overfladetemperatur igennem de seneste 600 år. En ny dansk undersøgelse knækker grundlaget for kurven.
"Hockeystav-kurven holder ikke," siger klimaforsker Bo Christiansen, fra Danmarks Klimacenter og tilføjer. "Det betyder ikke, at vi aflyser den menneskeskabte drivhuseffekt, men grundlaget er blevet mere nuanceret."
Det vakte stor opsigt, da Michael Mann og flere andre i 1998 offentliggjorde en kurve over temperatur-udviklingen i de sidste 600 år på den nordlige halvkugle. Kurven viser en stabil, næsten konstant temperatur de første fem århundreder afbrudt af en brat stigning efter år 1900. Det kan tolkes, som om de naturlige variationer er små sammenlignet med den menneskeskabte opvarmning. Der fulgte en følelsesladet debat både i og uden for fagkredse - en debat, der løber endnu.
Forskere ved DMI viser nu, at de matematiske metoder, der bliver brugt til klima-rekonstuktionerne, har alvorlige begrænsninger.
"Populært kan man sige, at det flade stykke på hockeystaven er for fladt. De tidligere rekonstruktioner undervurderer styrken af de naturlige klima-variationer," siger Bo Christiansen og tilføjer. "Derudover indeholder metoderne et stort element af tilfældighed."
Den sorte kurve viser den nordlige halvkugles middeltemperatur i en klima-model. De kulørte kurver viser resultaterne af syv forskellige rekonstruktionsmetoder. Metoderne er trænet på de seneste hundrede år og i denne periode passer de med klimamodellen. I perioden 1500-1900 afviger rekonstruktionerne kraftigt fra modellen og fra hinanden. Især undervurderer rekonstruktionerne styrken af af de naturlige klimaudsving. De tykke kurver er udjævnede.
Proxydata
"Mann-kurven er ikke direkte baseret på målinger af temperaturen. Dem har vi kun fra omkring midten af 1800-tallet," har klimaforsker og medforfatter på den nye undersøgelse Torben Schmith ved en tidligere lejlighed forklaret. "Man genskaber i stedet - ved hjælp af en statistisk metode - temperaturerne udfra såkaldte 'proxy' klima-indikatorer, som for eksempel tykkelsen af vækst-ringe i træer, koraller, iskerner og historiske optegnelser," forklarede han.
Det er de statistiske metoder, som de danske forskere har kigget nærmere på. Ved at spole de klimamodeller, der normalt bruges til at forudsige fremtidens klima, tilbage, har de testet syv forskellige rekonstruktionsmetoder og de udviser alle syv de samme svagheder. "Vi er derfor stødt på et grundlæggende problem, der begrænser værdien af rekonstruktions-studier, siger Bo Christiansen.
"Klimamodellerne er så gode, at de egner sig godt til at teste tidligere metoder til at rekonstruere klimaet. En klimamodel viser os en verden, der ligner virkeligheden med de samme typer af rumlige og tidslige variationer. Fordelen ved klimamodellen er, at vi kender dens klima-variationer ikke alene de sidste 100 år men også længere tilbage i tiden."
DMI-forskernes resultater er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Climate.
For yderligere information kontakt Bo Christiansen, boc@dmi.dk
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 2. marts 2009
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
