Klimaændringer rammer Nordens energikilder

Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.

Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.

Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.

Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.

Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis

Arkiv

Tjenester

Udenlandske

NOAA's National Hurricane Center

Earth Observatory (engelsk/NASA)

Klimaændringer styrker Nordens energikilder

Ny rapport fra Nordisk Ministerråd fastslår, at fremtidens vedvarende energikilder i Norden er under forandring som følge af klimaændringer - og forandringerne kan være til fordel.

Baggrunden for rapporten er projektet Climate and Energy Systems (CES), som for nyligt afsluttede sit arbejde om, hvordan fremtidens klimaændringer påvirker produktionen af vedvarende energi i Norden. CES havde deltagelse af 100 videnskabsfolk fra 30 institutter og virksomheder fra otte nordiske og baltiske lande.

CES-projektet kiggede primært på vandkraft, vindenergi og biomasseenergi og brugte forskellige klimascenarier til at vurdere de ændringer i vandføring, vindhastighed og skovvækst, der kan forventes i de kommende årtier. Et af de primære klimascenarier, som blev brugt i projektet, var beregnet på Danmarks Klimacenter ved DMI.

Videnskabsfolkene udviklede klimascenarier for regionen for perioden 2021-2050 og helt frem til 2100 i enkelte tilfælde. Resultaterne af disse tyder på

Fortsat opvarmning,der bliver størst om vinteren (ca. 3°C) i den nordlige del af Skandinavien og i Finland.

Opvarmningen om sommeren bliver sandsynligvis 1-2°C i hele området.
Nedbøren kommer i gennemsnit til at stige med 5-15%
Ingen store ændringer i den gennemsnitlige vindhastighed.
Volumen af gletschere og iskapper vil formindskes drastisk og afløb af smeltevand fra gletscherne vil være på maksimalt niveau ved midten af dette århundrede.
Mindre snefald om vinteren og derfor mindre forårsflom på grund af snesmeltning i bjergområder.

Afsnittet i rapporten, der handler om afsmeltninger af gletschere, har DMIs Gudfinna Adalgeirsdottir som hovedforfatter og beskriver, hvordan Islands store iskapper mister mellem 20 og 30 % af deres masse indtil 2050. Og i perioden frem til 2100 mister de hele 40-80 % af deres masse. Tilsvarende resultater ses for gletscherne i Norge og Sverige. Det åbner en mulighed øget udnyttelse af vandkraftværker særligt i perioden 2040-2070, konkluderer rapporten.

Klimaændringerne sætter sig spor overalt.

Omkring den øgede fokus på vindenergi, der blandt andet præger debatten i Danmark, så konstaterer CES-gruppen, at klimascenarierne efterlader stor usikkerhed om vindhastighederne, og at der ikke er grund til at forvente ændringer i vindressourcerne fremover.

Derimod forudser klimascenarierne, at temperaturstigningerne i regionen rammer Finland mest markant, og det vil påvirke skovvækst og dermed tømmerproduktionen positivt. Det kan føre til en øgning i produktion af biomasseproduktionen fra træ med op til 75%.

Biomasse.