Kampen mod mund- og klovesyge styrkes

Spredning af mund- og klovesyge og visse andre husdyrsygdomme kan ske gennem luften forårsaget af virus, som er båret af vinden. Et nyt værktøj hjælper myndighederne med at definere de zoner på landkortet, hvor de skal sætte ind med henholdsvis overvågning, bekæmpelse, nedslagning eller vaccination.

Værktøjet kaldes et veterinært meteorologisk beslutningsstøttesystem, eller kort VetMet.

Effektivt beredskab

VetMet forudsiger den sandsynlige luftbårne spredning af virus mellem nært beliggende gårde og transporten over større afstande, herunder smittespredning fra andre europæiske lande. Forudsigelserne hjælper myndighederne med at definere de zoner på landkortet, hvor de skal sætte ind med overvågning, bekæmpelse eller vaccination.

VetMet er udviklet af Fødevarestyrelsen, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning og DMI, som huser systemet. VetMet skal benyttes i det veterinære beredskab til vurdering af risikoen for luftbåren spredning af husdyrsygdomme, først og fremmest mund- og klovesyge. Den endelige vurdering kræver dog, at meteorologer og sygdomseksperter med indsigt i luftbåren spredning sammen gennemgår data og modelforudsigelser.

"Med VetMet kan vi effektivisere både beredskabet og bekæmpelsen af luftbårne sygdomme i husdyr. Ved få klik på computeren kan vores dyrlæger nu udføre meget komplicerede og ellers tidskrævende beregninger," siger beredskabschef Sten Mortensen fra Fødevarestyrelsen.

Figuren viser et eksempel på anvendelsen af VetMet. De to modeller, øverst DERMA og nederst RIMPUFF, er afviklet for et hypotetisk udbrud af mund- og klovesyge i en svinebesætning i Nordtyskland. Resultaterne angiver et mål for inhalationsdosis og viser dermed udbredelsen af skyen af virus.

Stor version af grafikkerne.

Ekstremt smitsom

Mund- og klovesyge er ekstremt smitsom og kan spredes hurtigt over store geografiske områder. Det skyldes:

• de enorme mængder af virus, som syge dyr udskiller
• såvel kvæg, svin, får som geder er modtagelige for smitten
• virus er stabilt under almindelige atmosfæriske forhold
• de mange forskellige smitteveje
• samt den meget lille mængde virus, der er nødvendig for at forårsage udbrud hos et modtageligt dyr.

Én af smittevejene er den luftbårne spredning.

I modsætning til smittespredning via direkte kontakt mellem dyr eller indirekte med et menneske eller transportkøretøj som smittebærer er den luftbårne smitte ukontrollabel.

"Til gengæld kan de sandsynlige spredningsmønstre af den luftbårne smitte beregnes. Rækkevidden af den luftbårne smitte afhænger dels af de atmosfæriske forhold, dels af antallet og arten af syge dyr. Mund- og klovesygevirus har vist sig at kunne spredes med vinden over flere hundrede kilometer i tilstrækkelig koncentration til at forårsage nye udbrud," siger seniorforsker ved DMI Jens Havskov Sørensen og fortsætter.

"Luftbåren smitte var årsagen til, at sygdommen i ’81 spredtes fra Bretagne i Frankrig hen over den Engelske Kanal, hvor den forårsagede et udbrud på Isle of Wight. Luftbåren spredning fra det tidligere Østtyskland var formentlig også grunden til, at mund- og klovesygen kom til Danmark i 1982."

Modeller for luftbåren spredning af virus
I VetMet foretages beregninger med både DMI's atmosfæriske spredningsmodel DERMA og Risøs model, RIMPUFF. Sidstnævnte er en lokalskalamodel, der regner med en større opløsning end DERMA, og dermed mere nuanceret, men til gengæld på et mindre geografisk område. Begge modeller anvendes også i det danske atomberedskab til simulering af udslip af radioaktivt materiale til atmosfæren.
For at kunne foretage beregninger af udbredelsen af en sky af eksempelvis virus er det nødvendigt at have meteorologiske data til rådighed med høj rumlig og tidslig opløsning. Både DERMA og RIMPUFF benytter således data fra DMI's numeriske prognosemodel (DMI-HIRLAM), der bruges som grundlag for DMI's detaljerede vejrudsigter.

For yderligere information kontakt:

Beredskabschef Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen, tlf. 3395 6270/2263 6874
Seniorforsker Jens Havskov Sørensen, Danmarks Meteorologiske Institut, tlf. 4110 0392
Seniorforsker Torben Mikkelsen, Forskningscenter Risø, tlf. 4677 5009
Forskningsprofessor Søren Alexandersen, Danmarks Fødevareforskning, tlf. 7234 7833

Grafik til medierne i Værd at Vide-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 19. april 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder