Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Jordskælvsbølger - sådan opstår de

Tsunamier opstår som følge af undersøiske jordskælv, undersøiske skred i havbunden eller - i mindre voldsom form - af pludselige ændringer i atmosfærens tryk f.eks. i forbindelse med kraftigt tordenvejr.

Søndag udløste det 5. kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret en tsunami - jordskælvsbølge - som ramte mange af staterne omkring Det Indiske Ocean.

Det undersøiske jordskælv havde en styrke på 9,0 på den åbne Richter-skala og tsunamien var visse steder op til ti meter høj.

Tsunamier opstår som følge af undersøiske jordskælv, undersøiske skred i havbunden eller - i mindre voldsom form - af pludselige ændringer i atmosfærens tryk f.eks. i forbindelse med kraftigt tordenvejr.

Tsunamier bevæger sig med op til 700 km/t ude på det dybe ocean. En tsunami er flere hundrede km lang, det vil sige 100-1.000 gange længere end en vindskabt bølge og indeholder således meget mere energi.

Til gengæld er en tsunami maksimalt en meter høj, så på åbent hav passerer den upåagtet forbi. Først når den kommer ind på lavt vand, tårner bølgen sig op og vælter ind over kysten.

Når en tsunami nærmer sig kysten, trækker vandet sig først tilbage, hvorefter den egentlige bølge vælter ind over land og kan medføre store ødelæggelser. Herefter trækker vandet sig igen tilbage.

En tsunami-lignende bølge kan opstå ved f.eks. et stort stenskred som det i Diskobugten ved Grønland, der i 2000 ødelagde store dele af en gammel ubeboet minebygd (foto).

Den forladte mineby Qullissat ved Diskobugten før og efter tsunamien. Bemærk det grønne hus på begge billeder. Det ligger lige i randen af det store område, der blev raseret af tsunamien. (Foto: Lotte Melchior Larsen,
Den forladte mineby Qullissat ved Diskobugten før og efter tsunamien. Bemærk det grønne hus på begge billeder. Det ligger lige i randen af det store område, der blev raseret af tsunamien. (Foto: Lotte Melchior Larsen, GEUS).

Læs mere om fjeldskredet ved Diskobugten på: http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi023.htm
Læs mere om fjeldskredet ved Diskobugten på: http://www.geus.dk/publications/
geo-nyt-geus/gi023.htm

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Vindskabte bølger over åbent hav, hvor vinden blæser konstant i orkanstyrke i fire døgn med et stræk over 3.000 kilometer, vil blive godt 20 meter høje. De vil ikke vokse mere, da den energi, de modtager fra vinden, vil forsvinde i samme takt, som bølgerne brydes.

Teksten er baseret på en artikel af Steffen Olsen og Mads Hvid Ribergaard.

Redaktion Niels Hansen og Kate Hansen, keh@dmi.dk
DMI, 27. december 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotÅrets anden sommerdag og hidtil varmeste dag i år
18.05.2013 14:26
 Værd at vide
 Tsunamibølger
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Celsiusskala:
Temperaturinddeling foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har i dag et nulpunkt ved rent, luftmættet vands frysepunkt, mens 100°C repræsenterer vands kogepunkt.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif