Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Jordskælv og tsunami ryster Samoa

Et jordskælv, målt til 7,9 på Richterskalaen, sydvest for Samoa udløste tirsdag eftermiddag dansk tid tsunamialarm i dele af Stillehavet, rapporterer European-Mediterranean Seismological Centre.

Omkring 200 er fredag den 2. oktober bekræftet omkommet som følge af tsunamien, der blev udløst af jordskælvet. Tsunamien ramte Samoa og Amerikansk Samoa med med en serie på tre til fire bølger, som strakte sig op til seks meter i højde og flere steder mere end en kilometer ind i landet.

Jordskælvet fandt sted i det sydlige Stillehav på 10 kilometers dybde.

Internationale nyhedsbureauer skriver om mennesker og biler, der blev skyllet til havs, byer, der er ødelagt af vandmasserne.

En dræbende bølge

En tsunami er en flodbølge, som kan opstå ved for eksempel jordskælv. Lige så fredelige som tsunamier syner på dybt vand, lige så frygtindgydende er de tæt på land.

Tsunami er japansk og betyder 'havnebølge'. Ordet dækker over havbølge, der er fremkaldt af en kortvarig, storskala forstyrrelse af havbunden.

En tsunami er karakteriseret af en høj udbredelseshastighed ved stor havdybde, og kan opnå hastigheder på op til 950 km/t ved en dybde på omkring 7000 meter. Den kan have en bølgelænge på op til 200 kilometer og bølgehøjde på dybt vand, som blot er en krusning. På lavt vand aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld øger bølgehøjden.

Jordskælvet ved Samoa. Grafik fra USGS.
Jordskælvet ved Samoa. Grafik fra USGS.

Tsunami. Grafik Bjarne Siewertsen
Ved udbredelse af en lang bølge ind over aftagende vanddybde vil der ske en forøgelse af bølgehøjden.

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Når tsunamien nærmer sig kysten, så skifter den karakter og kan ikke længere beholde sin lange bølgelængde på grund af den lave havdynde. De enkelte bølger danner en mur af vand, som vælter ind mod kysten samtidig med, at de indhentes bagfra af flere bølger, der i fællesskab – som et bølgetog – får bølgehøjden til at stige næsten eksplosivt. Det store pres på vandet vil i nogle tilfælde nærmest suge det vandet væk fra stranden, hvilket hjælper med til at bygge bølgen til op til 30 meters højde eller mere. En 30 meter høj bølge, som rammer kysten med 30-40 km/t kan forrette alvorlige skader langt ind i landskabet. Et bølgetog har typisk to-tre bølger.

Richterskalaen

Men hvad er Richterskalaen egentlig og hvad fortæller den om jordskælvet?

Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.

Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.

De største jordskælv

Nr Sted År Styrke
1 Chile 1960 9,5
2 Prins William Sund 1964 9,2
3 Nordlige Sumatra 2004 9,1
4 Kamtjatka 1952 9,0
5 Nordvestlige Stillehav 2011 9,0
6 Ud for Chile 2010 8,8
7 Ud for Ecuador 1906 8,8
8 Rat Islands 1965 8,7
9 Nordlige Sumatra 2005 8,6
10 Tibet 1950 8,6

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.

Richter Effekter
1-3 Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader.
4 Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned.
5 Vibrationerne mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade.
6 Almindelige bygninger tager betydelig skade.
7 Solide konstruktioner tager betydelig skade.
8 Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.
9 Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.

Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.

For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.

Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.

En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'.

Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.

For yderligere oplysninger om jordskælv, kontakt GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 30. september 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotPinsen slutter hæderligt
19.05.2013 13:23
 Værd at vide
 Nyhed: Jordskælv i Danmark (2009)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldfront:
Grænse mellem en relativ kold og en relativ varm luftmasse, hvor koldluften fortrænger varmluften.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif