Jordskælv og tsunami ryster Samoa

Et jordskælv, målt til 7,9 på Richterskalaen, sydvest for Samoa udløste tirsdag eftermiddag dansk tid tsunamialarm i dele af Stillehavet, rapporterer European-Mediterranean Seismological Centre.

Omkring 200 er fredag den 2. oktober bekræftet omkommet som følge af tsunamien, der blev udløst af jordskælvet. Tsunamien ramte Samoa og Amerikansk Samoa med med en serie på tre til fire bølger, som strakte sig op til seks meter i højde og flere steder mere end en kilometer ind i landet.

Jordskælvet fandt sted i det sydlige Stillehav på 10 kilometers dybde.

Internationale nyhedsbureauer skriver om mennesker og biler, der blev skyllet til havs, byer, der er ødelagt af vandmasserne.

En dræbende bølge

En tsunami er en flodbølge, som kan opstå ved for eksempel jordskælv. Lige så fredelige som tsunamier syner på dybt vand, lige så frygtindgydende er de tæt på land.

Tsunami er japansk og betyder 'havnebølge'. Ordet dækker over havbølge, der er fremkaldt af en kortvarig, storskala forstyrrelse af havbunden.

En tsunami er karakteriseret af en høj udbredelseshastighed ved stor havdybde, og kan opnå hastigheder på op til 950 km/t ved en dybde på omkring 7000 meter. Den kan have en bølgelænge på op til 200 kilometer og bølgehøjde på dybt vand, som blot er en krusning. På lavt vand aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld øger bølgehøjden.

Jordskælvet ved Samoa. Grafik fra USGS.

Ved udbredelse af en lang bølge ind over aftagende vanddybde vil der ske en forøgelse af bølgehøjden.

Når tsunamien nærmer sig kysten, så skifter den karakter og kan ikke længere beholde sin lange bølgelængde på grund af den lave havdynde. De enkelte bølger danner en mur af vand, som vælter ind mod kysten samtidig med, at de indhentes bagfra af flere bølger, der i fællesskab – som et bølgetog – får bølgehøjden til at stige næsten eksplosivt. Det store pres på vandet vil i nogle tilfælde nærmest suge det vandet væk fra stranden, hvilket hjælper med til at bygge bølgen til op til 30 meters højde eller mere. En 30 meter høj bølge, som rammer kysten med 30-40 km/t kan forrette alvorlige skader langt ind i landskabet. Et bølgetog har typisk to-tre bølger.

Richterskalaen

Men hvad er Richterskalaen egentlig og hvad fortæller den om jordskælvet?

Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.

Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.

De største jordskælv

Nr	Sted	År	Styrke
1	Chile	1960	9,5
2	Prins William Sund	1964	9,2
3	Nordlige Sumatra	2004	9,1
4	Kamtjatka	1952	9,0
5	Nordvestlige Stillehav	2011	9,0
6	Ud for Chile	2010	8,8
7	Ud for Ecuador	1906	8,8
8	Rat Islands	1965	8,7
9	Nordlige Sumatra	2005	8,6
10	Tibet	1950	8,6

Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.

Richter	Effekter
1-3	Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader.
4	Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned.
5	Vibrationerne mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade.
6	Almindelige bygninger tager betydelig skade.
7	Solide konstruktioner tager betydelig skade.
8	Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.
9	Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.

Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.

For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.

Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.

En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'.

Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.

For yderligere oplysninger om jordskælv, kontakt GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 30. september 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder