Jetstrømme er vejrets badeforhæng
Et badeforhæng adskiller det varme, våde og fugtige bruserum fra det køligere, tørrere badeværelse. Således markerer jetstrømmen også adskillelse mellem forskellige luftmasser.
Atmosfæriske jetstrømme er hurtige luftstrømme, som er tusinde af kilometer lange, og mellem 300 og 500 kilometer i bredden, når de er kraftigste.
Jetstrømmene optræder ved den såkaldte tropospause i 5 til 15 kilometers højde over områder, hvor varme og kolde luftmasser møder hinanden. De forekommer, hvor der er stærke kontraster mellem temperatur og tryk, som det for eksempel er tilfældet, hvor den kolde polare luft møder den subtropiske luft langs mellembreddegraderne 40-60° nord såvel som syd.
En meget simplificeret model af den globale luftcirkulation. Over Ækvator stiger den varme luft op, indtil den når tropospausen, hvorfra luften bevæger sig mod polerne. Corioliskraften tvinger denne luftstrømning mod højre på den nordlige halvkugle (og mod venstre på den sydlige), hvilket giver vestenvinde i højden. På vej mod polerne afkøles luften ved udstråling, bliver tungere og synker ned mod jordoverfladen omkring 30°N og S. På vej ned mod Jorden opvarmes luften igen som følge af kompression. I jordniveau opstår et højtryk og luften føres væk, delvist tilbage mod Ækvator og delvist mod nord. Den milde luft møder polarluften langs polarfronten omkring 60°N og S. Den tunge polarluft presser atter den varme luft op mod tropospausen.
Når en jetstrøm, hvor vinden blæser fra vest mod øst, befinder sig over Danmark, er vejret lunt mod syd og køligt mod nord. Faktisk kan det også ske, at jetstrømmen kan bugte sig og blæse den modsatte vej, og så vil vejret være lunt mod nord og køligt mod syd.
På den nordlige halvkugle gælder nemlig den regel, at vejret er lunt til højre og køligt til venstre for jetstrømmen, hvis man kigger i strømretningen, altså. har jet-vinden i ryggen. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt.
Flere jetstrømme
Der kan være flere jetstrømme mellem Ækvator og polerne, men de mest kendte er den subtropiske jet, som befinder sig på de lave breddegrader, og den polare jet, som dels er den kraftigste og dels befinder sig ved polarfronten.
Sagen kompliceres yderligere af, at de enkelte jetstrømme kan dele sig, samle sig igen eller smelte sammen med en anden. I det følgende vil kun den polare jet blive nævnt.
Hvad skaber disse ekstreme vindbånd?
Det gør Jordens rotation og trykforskelle mellem varme og kolde luftmasser!
I varm luft aftager trykket langsommere med højden end i kold luft. Hvis for eksempel lufttrykket er ens ved overfladen vil trykforskellen mellem den kolde og varme luft derfor vokse med højden og hele tiden med det laveste tryk i koldluften. Større trykforskel betyder kraftigere vind.
Jordrotationen forhindrer vinden i at blæse direkte fra højt mod lavt tryk og derved udjævne trykforskellene hurtigt. I stedet blæser vinden i den retning, hvor trykket ændrer sig mindst, på den nordlige halvkugle med det laveste tryk til venstre, hvis man kigger den vej, vinden blæser.
|
-nyheder
