Islag eller isslag

Det er ikke let at høre forskel på ordene 'islag' og 'isslag', men der er tale om to helt forskellige vejrsituationer. Islag oplever vi langt oftere end isslag, der kræver nogle helt særlige betingelser i atmosfæren for at kunne opstå.

Islag dannes, når vand på overfladen bliver kølet af og fryser til is. Vandet ligger altså på overfladen, før det fryser til is. Vandet kan komme mange steder fra. Det kan have været regnvejr lige, før temperaturen falder, det kan være hvid nedbør, der er smeltet, og derefter fryser til igen, eller det kan være et sprunget vandrør, der står og pibler vand op på overfladen i koldt vejr. Det eneste der kræves for at islag kan dannes er vand på overfladen og overfladetemperaturer, der falder til under 0 grader.

Den form for glatføre oplever vi flere gang hver vinter, når vi får nedbør af forskellig art og temperaturer omkring frysepunktet.

En lille og sjov udseende udgave af et islag. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.

Isslag derimod er en anden sag. Det forekommer typisk et par gange hver vinter, ofte kun i dele af landet, og kun sjældent i kraftig form. Til gengæld er det rigtig farligt, når det kommer, fordi overfladerne bliver spejlglatte alle steder på meget kort tid.

For at isslag kan dannes, stilles der store krav til atmosfærens sammensætning. Der skal være koldt ved jordoverfladen, og varm luft skal komme ind i de højere luftlag -ind over det kolde bundlag. Med denne lagdeling af luften kan regndråber fra det varme lag falde ned gennem et koldt lag sidst i faldet mod overfladen.

I særlige tilfælde bliver regndråberne kølet af til underafkølede dråber på deres rejse ned gennem det kolde bundlag. I en underafkølet dråbe er vandets temperatur under nul grader, men trods det ikke frosset til is. Når disse dråber rammer jorden eller en anden overflade fryser de omgående til is, og danner et lag helt klart is på overfladen. Da dråberne falder på hele overfladen, bliver der lynhurtigt dannet et helt sammenhængende lag af klar is på hele overfladen, og så bliver det meget glat at færdes på.

Isslag kan være meget spektakulært, som dette hegn Bo Bjerre fotograferede for DMI i 2006.

Natten til 9. februar 2010 var situationen dog endnu mere speciel, fordi skydråberne ikke på noget tidspunkt var i fast form. Ej heller møder skydråber et lag med positive temperaturer, men derimod en frossen jord.

Det sker ofte, at varm luft kommer ind over et koldt bundlag om vinteren, men forholdet mellem tykkelsen af det varme lag og det kolde lag er heldigvis sjældent sådan afstemt i forhold til hinanden, at det kan blive til isslag, når nedbøren kommer ned til overfladen. Oftest vil nedbøren enten nå helt ned som regn, fordi den kolde luft bliver fortrængt af den varme ved overfladen.

Skulle det kolde lag luft ved overfladen være tykt nok, at hele den underafkølede dråbe fryser igen, så bliver det til iskorn (kugleformede gennemskinnelige hårde iskugler, der populært sagt er frosne regndråber), hvilket vi kun oplever sjældent. Hvis kun dele af de underafkølede dråber når at fryse til iskorn, før den rammer overfladen, vil resten give isslag på jordoverfladen.

Af Lone Seir Carstensen, sol@dmi.dk
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 15. januar 2009, opdateret den 9. februar 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder