Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
Her startede du Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Insekter sydfra angriber danske kastanjetræer

De danske kastanjetræer er hårdt angrebet af minér-møl fra Balkan. Ændrede betingelser for snyltere og parasitter er en af de skadelige følgevirkninger af et varmere Danmark, siger klimaekspert.

En meget stor del af Danmarks kastanjetræer er ved at visne og mange har smidt kastanjerne tidligt i år.

"De er angrebet af såkaldte minér-møl. Navnet har det fået, fordi møllets larver graver 'minegange' i kastanjebladene. Først bliver bladene brunplettede og siden visner de helt", forklarer DMI's Flemming Jensen.

Kastanje-minérmøllet er første gang registreret på Balkan i 1984 ved søen Ohrid. Deraf insektets latinske navn Cameraria ohridella.

Nyt klima - nye insekter

"Minér-møllet har siden bredt sig til det meste af Europa. Arten blev første gang konstateret i Danmark i 2002 og findes nu overalt i landet", siger Flemming Jensen.

Det indlysende spørgsmål er selvfølgelig, om møllets udbredelse nordpå har noget at gøre med menneskeskabte klimaændringer.

"Ændrede betingelser for blandt andet insekter er en af de problematiske følgevirkninger af et varmere klima", siger leder af Danmarks Klimacenter (DKC), Anne Mette K. Jørgensen.

   Kastanje-minérmøllet
Kastanje-minérmøllet
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Hun kender ikke til netop minér-møllet, men nævner den borelia-bærende skovflået som et andet eksempel på en snylter, der har bredt sig langt nordpå i blandt andet Sverige de senere år.

"På sigt må vi forberede os på et nyt trusselsbillede fra f.eks. snyltere, svampeangreb og insektoverførte sygdomme på vore breddegrader", konkluderer hun.

Også kastanjen kommer sydfra

Hestekastanien har sin naturlige udbredelse i Lilleasien, Grækenland og Albanien og blev indført til Danmark i 1721. Træet blev plantet i dyrehaver og parker for at give foder til vildtet. Siden er det mest blevet plantet som prydtræ i skove, langs veje, i parker og på gårdspladser.

"På den baggrund er kastanjetræernes aktuelle problemer ikke en rigtig dansk 'naturkatastrofe', men resultatet kan alligevel få stor betydning for det danske landskab i bred forstand", mener Flemming Jensen.

Visne kastanjer. Foto Flemming Jensen.
Angrebet kastanjetræ - kønt er det jo ikke. Foto Flemming Jensen.

Erfaringer fra Sydeuropa viser, at angrebne kastanjetræer kan overleve i mange år. Omvendt kan det ikke udelukkes at danske træer, der er tæt på den nordlige udbredelsesgrænse, bliver stresset så meget, at de går ud i løbet af nogle år.

Slut om ti år

Eksperter mener imidlertid, at minér-møllet under alle omstændigheder får bugt med de danske kastanjetræer inden for det næste årti. Det skyldes at mange træer vil blive fældet og erstattet med andre træarter, fordi de er syge og triste at se på. Denne udvikling er allerede godt i gang mange steder.

"Vent og se - det kan være Tivoli snart undergår en forandring svarende til den, der skete på Kongens Nytorv i København for nogle år siden, hvor elmesygen var synderen", slutter Flemming Jensen.

For flere oplysninger kontakt Flemming Jensen på 39 157 520.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 27. september 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonLink-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotDa Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro
11.02.2012
DotRadar ser isen i Kattegat
10.02.2012
Dot2011 blev varm - trods La Niña
10.02.2012
DotPositive temperaturer forude
10.02.2012
DotVandstanden bliver mere lokal
09.02.2012
DotSå vandt vi endnu en times dagslys
07.02.2012
DotFebruar-vejret i hus og have
06.02.2012
DotKoldeste februarnat i 27 år
06.02.2012
DotKort nyt
02.02.2012 10:32
DotFlere
 Værd at vide
 Tema: Virkninger af Klimaændringer
 Link: Mere om minér-møl og kastanjetræer hos Naturguiden
 Link: Mere om minér-møl og kastanjetræer hos Træ er Miljø
 Link: Mere om minér-møl og kastanjetræer hos Havenyt
 Nyhed: Klimaændringer truer Europas planter (juni 2005)
 Nyhed: Dagsommerfugle invaderer varme Danmark sydfra (august 2003)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Permafrost:
Hvis sommervarmen ikke når at smelte frosten i jorden, er der permafrost på stedet. Permafrost optræder normalt, hvor årsmiddeltemperaturen ligger under -2°C.
spacer.gif