Klimaændringer i Grønland

Modelberegningerne viser temperaturstigninger på et par grader i Sydgrønland og op til 6-8°C om vinteren i det nordlige Grønland og tidligere afsmeltning af sneen om foråret mod syd. Beregningerne viser også nedbørsstigninger på 20-30%, i det nordlige Grønland dog lokalt op til 250% om vinteren. Sammen med stigende temperaturer  og en tilbagetrækning af iskanten - ca. 300  - 400 km både langs øst- og vestkysten - betyder det væsentligt ændrede betingelser for flora og fauna.

Klimaændringerne kan give bedre muligheder for at dyrke jorden i Sydgrønland og iøvrigt føre til øget plantevækst samt flere rensdyr og muskusokser i nogen områder. Samtidig betyder øget nedbør nordpå, at det kan blive vanskeligt for muskusokser og rensdyr at finde føde der.

Stigende temperaturer mindsker behovet for energi til opvarmning. Øget afsmeltning af isen om sommeren kan give problemer for vandforsyningen, men samtidig levere mere vand til vandkraft.

Reduktion i områder med permafrost kan give problemer for infrastruktur som huse, veje, landingsbaner og ledningsnet i områder, hvor sådanne anlæg ligger på permafrost. De fleste huse er bygget på grundfjeldet, men man ser begyndende problemer andre steder.

Temaets indhold

Bygninger og anden infrastruktur
Energiforbrug og -forsyning
Vandforsyning og spildevand

Kyster, havne og det åbne land
Land- og skovbrug
Fiskeri
Den vilde natur

Sundhed og velvære
Sikkerhed / Beredskab
Turisme og fritid

Klimaændringer på Færøerne
Klimaændringer i Grønland

Temaforside

Hent hele temaet som pdf

Øget afsmeltning af isen om sommeren kan give problemer for vandforsyningen, men samtidig levere mere vand til vandkraft. Foto John Cappelen.

I de høj-arktiske områder, som i dag er næsten uden vegetation, kan det forventes, at planter og dyr breder sig fra syd, så flora og fauna vil komme til at ligne den, vi kender i dag i de lav-arktiske områder.

Afsmeltning af gletschere kan virke negativt på turismen, men det kan opvejes af en længere sommersæson.

Stigende temperaturer, mindre havis og mindre is i fjordene har betydning for dyreliv og fiskeri.Torsken forsvandt næsten fra de syd- og vestgrønlandske farvande i en kuldeperiode og i dag fanges i stedet for kuldetilpassede rejer, krabber og hellefisk. Med stigende temperatur kan torsken vende tilbage, men det vil så betyde tilbagegang i rejebestanden, som er en del af torskens fødegrundlag.

Hent hele temaet som pdf-fil

DMI, 8. september 2006
Tekst Anne Mette K. Jørgensen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk