Vandstandsvarsler
Forløbet af varslingen og den maksimale vandstand i de operationelle modeller er angivet i Tabel 1 for de 3 varslingsstationer Esbjerg, Vidå (Højer) og Torsminde. Fejlene på prognoserne i den sene del af varslingen (inden for 7 timer fra målt vandstandsmaksimum) er angivet i Tabel 2.
På den øvre del af den jyske vestkyst (varslingsstation Torsminde) forløb varslingen tilfredsstillende, idet fejlene i den sene del af varslingsperioden inden for 7 timer fra maksimal vandstand var omkring 20 cm, dog med en faseforskydning på ca. 3 timer.
I Vadehavet fra Esbjerg og sydpå var vandstandsprognoserne og den dertil hørende varsling ikke tilfredsstillende, idet vandstanden, som det fremgår af Tabel 2, var undervurderet i prognoserne (1-1,4 m) helt indtil 1-2 timer før vandstandsmaksimum, hvor fejlen normalt er inden for ca. 20 cm i 65-70% af tilfældene.
En foreløbig undersøgelse af de mulige årsager til de utilfredsstillende vandstandsprognoser har vist, at en vigtig årsag er vejrprognosernes forudsigelse af orkanens bane. DMI´s vejrmodel (HIRLAM) viste om morgenen d. 3. december, at orkanen skulle bevæge sig ret sydligt, lige nord om Esbjerg, og at den skulle uddybes kraftigt under passagen af Danmark, men at den kraftige vind skulle passere ret hurtigt forbi og i hovedsagen syd og øst om Vadehavet. Dermed ville den værste stormflod blive undgået. Prognoserne viste også, at de kraftige vinde skulle passere ved lavvande, således at vandstanden i Vadehavet ikke skulle overstige 3-3,5 m.
I virkeligheden bevægede orkanen sig ca. 100 km nordligere hen over Limfjorden, og da den samtidig uddybede sig en del hurtigere og kraftigere end i prognoserne, blev den lokale vind i Vadehavet en del kraftigere en forudset. Prognosen baseret på observationer kl. 07 dansk tid d. 3. december viste en maksimal vindhastighed ved Rømø på 26 m/s kl 13 og igen kl. 19, mens der, som nævnt ovenfor, blev målt op til 38 m/s, hvor vandstanden til trods for det astronomiske lavvande kulminerede i Esbjerg og Vidå (Højer) med 4-4,5 m og i Ribe med 5,1 m. Vandstandsforløbet ved Esbjerg sammenholdt med DMI´s prognoser fra de 3 modelkørsler kl. 00 UTC, 06UTC og 12 UTC er vist i Figur 7.
DMI's varsling om, at den maksimale vind ville optræde ved det astronomiske lavvande, var således korrekt. En eventuel tidsforskydning af vejrforløbet på bare 3-6 timer kunne i givet fald have forårsaget en yderligere 1-1,5 m højere vandstand ved højvandstidspunktet.
Det skal tilføjes, at vandsstandsprognoserne baseret på den engelske vejrmodel (UKLAM), der bruges som back-up i tilfælde af tekniske problemer med DMI´s vejrmodel, gav markant ringere prognoser for vandstanden i Vadehavet, hvilket skyldes en betydelig undervurdering af de maksimale vindstyrker.
Vindforløbet ved Rømø som forudsagt af de 3 operationelle kørsler kl. 00 UTC, 06 UTC og 12 UTC er i Figur 8 sammenlignet med det aktuelle vindforløb, indtil forbindelsen til Rømø måleren blev afbrudt på grund af vejret. Som det kan ses var optakten til orkanen godt forudsagt, mens den kraftige orkan efter lavtrykkets passage af Nordjylland ikke var korrekt beskrevet. Den lokale fejl er her så stor som 8-12 m/s. Ved at benytte den statistiske sammenhæng mellem vandstanden i Esbjerg og vindhastigheden målt på Rømø kan det estimeres, at den nævnte vindhastighedsforskel svarer til en vandstandsforskel på ca. 1,5 m hvilket er i god overensstemmelse med de konstaterede fejl på de forudsagte vandstande i Tabel 2.
Det er DMI's erfaring, at det er specielt vanskeligt at forudsige lavtryk, der udvikler sig eksplosivt i nærheden af Danmark. Det kan give anledning til problemer i varslingen, idet selv mindre unøjagtigheder i vindprognoserne vil kunne have store konsekvenser for vandstandsprognoserne.
DMI vil derfor undersøge, om varslingen vil kunne forbedres med mere avancerede og mere detaljerede vejr- og vandstandsmodeller.
Beredskabets forløb
DMI deltager i stormflodsberedskabet ved den jyske vestkyst med kontakt til Kystinspektoratet (KI) og Statshavnsadministrationen i Esbjerg (SHAE). DMI kontakter KI og SHAE i tilfælde af forhøjet vandstand ved varslingsstationerne og fremsender løbende prognoser for vandstanden.
Efterfølgende har det været drøftet mellem KI og DMI at udvide beredskabsaftalerne mellem KI, SHAE og DMI med en kommunikation på ledelsesniveau i særlig kritiske situationer foruden den løbende operationelle kontakt.
Det er i øvrigt DMI's opfattelse, at også andre end stormflodsberedskaberne kunne have gavn af DMI´s rådgivning og informationer under fremtidige storme og andre katastrofelignende vejrsituationer. DMI og Beredskabsstyrelsen har derfor aftalt at overveje en fremtidig beredskabsplan.
For yderligere information, kontakt DMI's Data- og klimainformation via webmail.
Af John Cappelen
DMI, 22. marts, 2000
|
