Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
Her startede du Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
Meteorologi
 Vejrmodeller
 DMI-HIRLAM
 Glatføre
Luftmiljø
 Atomberedskab
 Pollen
 Smog og ozon
Ozonlaget
 Introduktion
 Om ozonlag og UV-stråling
Sol-jord fysik
 Jordens magnetfelt
 Ørsted-satellitten
 Rumvejr og nordlys
Satellitter
 Meteorologiske satellitter
 GPS-målinger

The Day after Tomorrow - Superlavtryk

I filmen optræder tre enorme lavtryk (diameter ca. 5.000 kilometer), der har deres oprindelse langt mod nord og i løbet af en uge arbejder sig mod ækvator og så at sige 'fører istiden med sig'.

Superlavtrykkene kan karakteriseres som kontinentalskala polare lavtryk og har en struktur, der minder om en tropisk orkan.

Emner:

Superlavtryk
Flodbølge i New York
Tornadoer i Los Angeles
Kæmpehagl i Tokyo
Fem meter sne i Europa
Den lynfrosne mammut
Havstrømme og klimaændringer
Istider og klimaændringer

Temaforside

Først og fremmest kan så udbredte lavtryk slet ikke eksistere på planeter med den størrelse, rotationshastighed og atmosfæresammensætning Jorden har. De ville simpelthen ikke kunne opstå. Den maximale diameter for et lavtryk af ’tropisk orkan’-type er under 1.000 kilometer - altså fem gange mindre end superlavtrykkene i The Day after Tomorrow.

Superlavtryk
En snurrebasse, der nok kunne få Voldborg til at forlade sit velfortjente otium og haste ind i tv-byen. Superlavtrykket her har en diameter på mindst 5.000 kilometer - en del større end noget, der ville kunne opstå på planeten Jorden. I forgrunden ses den internationale rumstation ISS. Foto fra filmen. © 2004 Twentieth Century Fox.

Polare lavtrykssystemer drives af sensibel og især latent varmefrigørelse i atmosfæren og er altid karakteriseret af et varmt centrum. I filmen er kernen (øjet) af lavtrykket imidlertid ekstrem kold. Så kold at temperaturen på et tidspunkt i filmen falder med 6°C pr. sekund(!)

Et sådant temperaturfald er næsten umuligt at opnå - det gælder både for lavtryk og for alle andre meteorologisk systemer. Det kræver nemlig et samtidigt lynhurtigt fald i lufttryk til et niveau, der er så lavt, at liv ikke er muligt. Og det er ikke tilfældet i filmen, for der både åndes og brændes bål, mens orkanens øje passerer. En så pludselig trykændring kan kun ske, hvis der er vindstyrker langt over lydens hastighed. Og det ser man heller ikke.

Det argumenteres for øvrigt i filmen, at luften trækkes ned fra den øvre del af troposfæren (otte kilometers højde om vinteren), hvor lufttrykket er meget lavt og temperaturen lav, men dette ville heller ikke være muligt uden fuldstændig ekstreme vindstyrker, der kunne modvirke, at luften presses sammen efterhånden som den presses nedad mod det højere tryk nær jordoverfladen.

Tilbage

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 The Day after Tomorrow - vilde visuelle vejrfænomener (18. maj, 2004)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Vådeste forår
Kom i 1983 med hele 285 millimeter nedbør i perioden marts-april-maj.
spacer.gif
spacer.gif