Jo højere temperatur, der er i skyen, jo højere vil vandindholdet også være og jo mere is kan der akkumuleres på haglene, men jo højere vil 0-grader grænsen også ligge oppe i atmosfæren. Det gør området, hvor isfasen findes, og haglene vokser, mindre.
En ting er helt sikkert. Der skal være utroligt meget vand tilstede for at danne store hagl.
For at haglene kan blive meget store, skal opvindene i skyen være endog meget kraftige og vedvarende for at holde haglet i luften.
Det kraftige opvindsområde i veludviklede bygeskyer er gerne ret lille i udstrækning og 'flytter' sig sammen med skyen. For at haglene kan nå at vokse sig store, skal de så at sige hele tiden gribes af nye opvinde, der opstår efterhånden som skyen bevæger sig henover landskabet. Skyens udstrækning skal også være pænt stor, før haglene også kan blive det.
Ind imellem falder der dog store hagl rundt om i verden. Og når de når en vis størrelse, er de selvsagt meget farlige - her er filmen helt på linie med virkeligheden.
Der berettes fra tid til anden om hagl i appelsinstørrelse, med en diameter på ca. otte cm! Hyppigheden af sådanne hagl i en haglbyge er dog ekstremt lav.
Det største kendte hagl havde en diameter på 14 cm og vejede 757 gram - noget af en basse. De senere år har man diskuteret forskellige forekomster af super-kæmpehagl i fodboldstørrelse, der er fundet rundt omkring i verden, uden man er nået til enighed om, hvorvidt der er tale om rigtige hagl.
Hagl på størrelse med grapefrugter i et antal som man ser på filmen - og måske over et stort område - er overdrevet i forhold til selv de kraftigste bygeskyer (supercelle storme) vi kender til i dag. Hvis betingelserne for dannelse af bygeskyer bliver gunstigere i et forandret klima, vil man dog helt sikkert se, at hyppigheden af hagl i appelsinstørrelsen bliver større.
|
