Havstrømme og klimaændringer

Udgangspunktet for filmens pludselige udbrud af voldsomme klimaforandringer, som på en uge bringer den nordlige halvkugle ind i en istidslignende tilstand, er en ændring i den Nordatlantiske ocean cirkulation.

I filmen skildres dette ved, at en række af observationsbøjer spredt rundt i Nordatlanten måler et samstemmende temperaturfald på 13°F (7,2°C). Det starter med en enkelt bøje og spreder sig i løbet af et døgn som en kold steppebrand til hele den nordlige del af Nordatlanten.

Emner:

Superlavtryk
Flodbølge i New York
Tornadoer i Los Angeles
Kæmpehagl i Tokyo
Fem meter sne i Europa
Den lynfrosne mammut
Havstrømme og klimaændringer
Istider og klimaændringer

Temaforside

Filmens forsker har forudsagt, at denne pludselige ændring vil komme før eller senere som konsekvens af den globale opvarmning og øget afsmeltning fra klodens iskapper som snart vil forsvinde. En dramatisk skildring af forrige års meget omtalte og bekymrende episode ved Antarktis, hvor en stor del af Larsen isshelfen brækkede af og flød ud i Sydhavet, bruges i filmen til at skabe en forbindelse til faktiske klimaforandringer.

Oceanografisk set er det ikke urealistisk at man lokalt kan observere temperaturændringer på syv grader over kort tid. Dette vil også kunne forekomme i Nordatlanten, hvor kolde og varme vandmasser mødes.

Indstrømningen til de Nordiske Have er til dels drevet af nedsynkning og forbundet med dannelsen af dybvand. Nedsynkningen er unik for Nordatlanten og kun mulig da det varme og salte vand i den Nordatlantiske Strøm opnår en meget stor massefylde når det gradvis afkøles. Dybvandet flyder ud af de Nordiske Have, opblandes delvist og fortsætter sydover ved stor dybde. Dette dybvand er hovedelementet i et globalt cirkulations system, Den Thermohaline Cirkulation, som skematisk kan betragtes som en stor celle hvor Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm udgør den øvre del (Figur).

Det pludselig og udbredte temperaturfald skyldes i filmen en form for kollaps af denne celle. Dette scenario ligger ikke langt fra det vi betragter som muligt og kan studeres i computersimuleringer af den oceane cirkulation, men kun hvis man påfører Nordatlanten en stor mængde ferskvand. Ferskvandet gør overfladevandet relativt fersk og forhindrer effektivt nedsynkning og dannelse af dybvand. Afledt heraf ændrer den Nordatlantiske Strøm styrke og rute, hvilket medfører betydelige temperaturændringer i havet og over land. Modellerne viser imidlertid, at tidskalaen for denne respons er årtier, ikke døgn som filmen viser.

Filmen fremfører afsmeltingen fra iskapperne som hovedårsag til den pludselige ændring i den Nordatlantiske ocean cirkulation. I den videnskabelige klimadebat er øget afsmelting fra Grønlands iskappe i fokus. Derimod er der ikke videnskabeligt belæg for at sammenkæde pludselige ændringer i Nordatlanten med Larsen isshelfens kollaps ved Antarktis.

En konsekvens af global opvarmning er også gradvist øget nedbør i de arktiske egne. Denne nedbør vil også mindske saltholdigheden i de Nordiske Have og derved svække dannelsen af dybvand. Effekten vil dog delvist kompenseres af, at saltholdigheden i Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm øges via øget fordampning fra de tropiske havområder. Der er  imidlertid ret stor videnskabelig enighed om, at den Nordatlantiske ocean cirkulationen er relativ stabil, samt, at det vil kræve store ændringer i nedbør og afsmeltning for at en pludselig ændring kan indtræffe. Klimaforskere kan dog ikke udelukke en pludselig ændring i den Nordatlantiske ocean cirkulation som direkte konsekvens af global opvarmning, men langt de fleste modelsimuleringer af det 21. århundredes klima viser kun gradvise ændringer i oceancirkulationen, som klimatisk kun har mindre betydning.