Hvordan dannes skypumper?

Skypumpe eller tornado?

Skypumper er i familie med tornadoer, men er normalt meget mindre i både udstrækning, intensitet og ikke mindst i ødelæggende virkninger. Normalt er de danske skypumper kun F0 tornadoer på Fujita skalaen, men de kan dog også være af størrelsen F1. Den kraftigste skypumpe der er observeret i Danmark, optrådte 11. februar 1962 nordvest for Holstebro, hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, 500 træer blev knækket eller revet op med rode i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 km.

Introduktion

Beskrivelser af skypumper i Danmark gennem årene

Hvordan dannes skypumper?

Fujita's tornado-skala

Observationer af skypumper
De fleste skypumper i Danmark observeres dog over havet, hvor de normalt ikke gør nogen større skade. I august 2002 var der usædvanlig mange skypumper, og Kim Mørk-Rasmussen fortæller om sin oplevelse den 19. august 1999:

"… En kraftig byge kommer fra Hørsholm mod Rungsted og udover vandet med retning lige nord for Ven. Ca. 1 km nord for havnen begynder nogle små skyklumper at snurre rundt og langsomt danne en søjle ca. 300-400 meter oppe i luften. 5 minutter senere 3 km fra kysten kan man se en lysegrå søjle 10-15 meter i diameter en tredjedel ned fra skyen. Søjlen vokser sig nu større (både lidt bredere, men især længere), så den efter 5 minutter kun mangler en tredjedel af sin længde for at kunne nå vandet.…"

Johan fortæller om den samme skypumpe:

"… Sejltur på Øresund, da vi fik øje på en skypumpe, der udgik fra en sort regnvejrssky. Det var næsten vindstille. Snablen nåede helt ned til havoverfladen, hvor den hvirvlede vand op til en højde af ca. 20-30 meter. Skypumpen blev iagttaget ca. ½ time, hvor den varierede i størrelse og intensitet. Snablen blev kortere og længere. På et tidspunkt slap den vandoverfladen.…."

 Den alvorligste skypumpe, der er observeret i Danmark ramte et område nordvest for Holstebro den 11. februar 1962, hvor ca. 100 bygninger blev mere eller mindre beskadiget. En skurvogn blev smidt op i luften, elektriske ledninger på et jernbaneterræn blev revet ned, og da skypumpen kom ind over en plantage, blev 500 træer enten knækket eller revet op med rode.

Hvad sker der i atmosfæren?
Disse iagttagelser indeholder en række vigtige ingredienser i dannelsen af skypumper. Man kender ikke processen i detaljer, men man ved, at der er forskel på de relativt sjældne meget kraftige tornadoer, man hører om fra USA og de noget svagere skypumper, der forekommer i Danmark. De dannes dog altid i en ustabil atmosfære, som i Danmark typisk forekommer, hvor meget kold luft føres ind over en varm overflade som fx. et varmt hav.

Skypumpe ved Klarup, august 1999. Foto: Joan Jacobsen.

I en ustabil atmosfære dannes der let bygeskyer med regn og torden, og de er ofte organiseret i en bygelinie eller en front. Over en bygelinie drejer vinden ofte skarpt, og hvis denne rotation i vinden bliver indfanget i de opvindsområder, der danner bygeskyerne, vil rotationen kunne forstærkes og blive strakt ud. Først opstår en lille tragtsky på undersiden af skyen, og denne rotation kan derefter vokse nedad og nå en jord- eller en vandoverflade. Den stadig større lodrette udstrækning af hvirvlen øger vindhastigheden i rotationen, ligesom skøjteløberen, der roterer hurtigere og hurtigere, når han trækker sin arme tæt ind til kroppen i en piruette.

Hvor kraftigt er suget?
Hvis hvirvelrøret når ned til en vandoverflade, vil vanddamp transporteres op i røret og kan her danne "skyer" der hvirvles med rundt, samtidig med at vandet piskes op omkring skypumpen. Det er en misforståelse at vandet suges langt op i røret, da dette kræver et enormt trykfald i skypumpen. For blot at suge 5 meter vand op, kræves et trykfald på nær 500 hPa (millibar), et undertryk, der ikke forekommer i danske skypumper. Det er altså en kombination af skyer og vandsprøjt man ser. Over landjord vil hvirvelrøret piske og suge støv og jord op og derved "farve" røret.

Skypumper forekommer normalt i relativt roligt vejr, men i forbindelse med bygeskyerne og selve skypumperne kan vinden være endog særdeles kraftig, selv om vinden sjældent bliver kraftigere end i en kraftig dansk efterårsstorm. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper, og disse fænomener er også en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.

Af John Cappelen.

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation.