Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Generelt
Her startede du Temaer
 Boglisten
 DMI-publikationer
 Leksikon
 DMI science seminars
Meteorologi
 Vejrmodeller
 DMI-HIRLAM
 Glatføre
Luftmiljø
 Atomberedskab
 Pollen
 Smog og ozon
Ozonlaget
 Introduktion
 Om ozonlag og UV-stråling
Sol-jord fysik
 Jordens magnetfelt
 Ørsted-satellitten
 Rumvejr og nordlys
Satellitter
 Meteorologiske satellitter
 GPS-målinger

Stormfloden

Om morgenen den 3. december 1999 lå vandstanden langs hele den danske Nordsøkyst på mellem 0,5 og 1 meter over det astronomiske tidevand - normalt for en situation med ret svag vind fra vest.

Fra middagstid gik det stærkt. Vinden tiltog gradvist, ind til den sidst på eftermiddagen nåede orkanstyrke fra sydvest.

Et dybt lavtryk passerede kysten østover ved Thyborøn, og hele kyststrækningen syd for Limfjorden blev ramt af en stormflod, der toppede mellem klokken 18 og 19 om aftenen lokal tid. Vadehavet blev særligt hårdt ramt.

Emner

Det trækker op
Orkanen passerer
Stormfloden
Dagen derpå
Var det klimaændringer?
Hvad bringer fremtiden?
Er DMI blevet klogere?

Temaforside

5 meter over daglig vande

Vandstanden steg jævnt fra middag og de næste seks timer. Vinden stuvede i alt yderligere 3,5 meter vand op i Vadehavet, så vandstanden nåede op på 4-4,5 meter over tidevandsniveauet.

I Ribe, der ligger særlig udsat for vind fra sydvest, øgede stormen vandstanden med hele 512 centimeter (figur).

Selv under eftermiddagens faldende tidevand fortsatte vandstanden med at stige i samme takt. Det normale lavvande udeblev, og orkanen nåede sin maksimale virkning omtrent samtidigt med ebbe.

Held i uheld

Midt i al ulykken var det temmeligt heldigt. Tidelavvandet mindskede den maksimale vandstand med op til 0,5 meter. Hvis orkanen tilfældigvis var ankommet samtidigt med astronomisk højvande - altså enten seks timer tidligere eller senere - ville vandet være nået 1 til 1,5 meter højere op.

Vi ville dermed have stået over for en stormflod af samme kaliber som 'manddrukningen i 1634' - den værste stormflod nogensinde i Vadehavet.

Efter at have toppet faldt vandstanden hurtigt igen, efterhånden som orkanen trak videre østover og lagde det meste af Sønderjyllands nåleskove ned på sin vej.

Længere nordpå langs Vestkysten - fra Hvide Sande til Thyborøn - var vandstanden også kraftigt forhøjet. Det var dog trods alt ikke nær så slemt som i Vadehavet (figur).

Til gængæld varede højvandet længere tid langs vestkysten end i Vadehavet. Stigningen om eftermiddagen den 3. december blev midlertidigt afbrudt, da orkanens 'øje' passerede kysten. Inde i centrum af lavtrykket kan de store vindhastigheder ikke opretholdes. Vinden løjer af og mister dermed kraft til at holde vandet presset op mod kysten.

   Højeste vandstande under stormfloden relateret til orkanen den 3. december 1999
Højeste vandstande under stormfloden relateret til orkanen den 3. december 1999. Data fra Kystdirektoratet og DMI.

Flere højvander

Efter passagen, på bagsiden af lavtrykket, drejede vinden fra sydvest over i nordvest og tiltog igen. Derved fik vestkysten et højvande nr. to kort efter midnat til den 4. december, som varede til ud på formiddagen.

I de indre danske farvande blev østvendte kyster lagt tørre, og i adskillige havne blev lystbåde sat på grund. Vandstanden faldt til 2 meter under normalen, hvilket er det laveste der endnu er registreret.

Det manglende vand blev stuvet op i Østersøen, men vendte tilbage i løbet af fredagen som et højvande syd for Bælthavet.

Redigeret uddrag fra Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsens: 'Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999' i tidsskriftet 'Vejret' no. 1 2000.

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Tema: Orkaner
 Tema: Vinterstormene 1999-2000
 Tema: Stormflod
 Vejrekstremer i Danmark
 Beaufort-skalaen
 Fremtidens klima
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Jævndøgn:
Den ene af to dage på året, hvor Solen står lige over ækvator og nat og dag er lige lange. Normalt indtræffer jævndøgn den 21.marts og 23. september.
spacer.gif
spacer.gif