Den seneste teori omkring kuglelyn kom for dagen i starten af 2000, hvor to newzealandske forskere fra University of Canterbury, John Abrahamson og James Dinniss, hævdede, at kuglelyn blot var brændende silicium-partikler, som bliver 'sprøjtet' op, når et lyn rammer jorden.
Newzealændernes idé går ud på, at når et almindeligt lyn rammer ned i jord, så vil mineralkorn i jorden blive omdannet til bittesmå siliciumpartikler, der går i forbindelsen med ilt og kulstof. Disse oxiderede partikler, der er mindre end 0.0001 mm, danner kæder med lignende partikler, og de klumper til sidst sammen i lysende "dunede" bolde. Disse bolde er så lette, at de bliver løftet op af luftstrømme. Siliciumpartiklerne, som kemisk er meget reaktive, vil brænde relativt langsomt og udsende lys mens de brænder.
Det er dog kun i den sidste del af kuglelynets livscyklus, at fænomenet vil være synligt. Og dette er netop, den forklaring, som de to forskere bruger til at forklare, at kuglelynet tilsyneladende kan opstå bag lukkede døre og vinduer.
Kuglelyn er blevet observeret i mange hundrede år. Her er et gengivet på et billede fra det 19. århundrede. Den originale franske titel kan gengives: 'Kuglelyn krydser gennem et køkken og en lade'. Informationen om billedet giver ingen detaljer om, hvordan den unge dames bluse kom i uorden.
