 |
Du skal heller ikke lade dig friste af den gode vind til at sætte drage op i tordenvejr. Det gjorde som bekendt Benjamin Franklin for flere hundrede år siden og erfarede, at den våde dragesnor virkede som en lynleder.
Når man bliver fanget i det fri af et tordenvejr kan man komme til at vælge et af to onder: Stå i tørvejr under et træ og dermed risikere, at et lyn rammer både træet og dig (og det kan man altså dø af) eller sætte dig på hug med samlede fødder og lavt hoved ude i det fri - i regnen - og så have størst chance for at lynene ikke finder dig. I denne stilling rager man ikke så højt op og man rører kun jorden ét sted. En liggende krop vil have større berøringsflade med jorden og derved vil der også være større chance for at en strøm finder vej igennem én.
Af og til kan du, når tordenvejr er i nærheden, opleve at håret stritter, som er det elektrisk - og det er det - samt et sikkert tegn på, at luften snart kan blive "ladet med" lyn, da man højst sandsynligt befinder sig i et område med positive ladninger. Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn, og du bør søge nedad mod lavere liggende områder.
Husk i øvrigt den gamle tommelfingerregel, når du ser lyn og hører torden: For hver 3 sekunder der går mellem lynet og tordenbraget er lynet 1 kilometer væk. Tæl derfor langsomt (fx 1 sekund, 2 sekunder, 3 sekunder...) når du ser lynet og du har afstanden, når du hører braget.
|
|
|
|
Så galt kan det gå
Læs øjenvidneberetningen om, hvor galt det kan gå, og hvor heldig man kan være.
Man kan komme til skade af elektriske fænomener i tordenvejr uden at blive ramt af lynet.
En tordensky har en spænding på millioner af volt. Når den hænger over landskabet opstår der et kraftigt elektrisk felt, og genstande der er elektrisk forbundet med jorden som tårne, bygninger, bakker eller personer kan blive elektrisk ladet op af feltet. Når der springer et lyn, udlignes spændingsforskellen mellem tordenskyen og jorden lokalt og det elektriske felt forsvinder.
Når det elektriske felt ikke længere er der, vil den elektriske ladning der er opbygget f.eks. i overkroppen på et menneske søge mod jord. Dette kan give anledning til kraftige strømme i kroppen. Lad os tage et eksempel: Der hænger et tordensky med et potentiale på 50 mio. V 1000 m over landskabet. Det vil give anledning til et elektrisk felt på 50 kV/m ved jordoverfladen.
Hvis en person er 1,8 m høj, og vi foretager den forsimplende antagelse at hun ikke deformerer feltet, vil hendes hoved antage en spænding der er 1,8*50 kV = 90 kV. Et menneskelegeme har en elektrisk kapacitet i størrelsesordenen 50 pF, Hvis vi antager at spændingen i skyen udlignes i løbet af 50 µs vil der løbe en strøm på 90 kV*50pF/50 µs = 90 mA ned gennem hendes krop – en strøm der er særdeles farlig inde i kroppen, da der allerede ved 20 mA er stor fare for hjertestop.
|
