Lyn og torden

Lynstatistik

Den ældste statistik for lynforekomst i Danmark dækker perioden 1965-1978 og er udarbejdet på grundlag af de gamle lyntællere. De 21 tællere, der blev anvendt i sommerhalvåret i perioden 1965-78 talte som middel 1.130 lyn pr. år, hvilket har kunnet omsættes til et landsgennemsnit på ca. 1 lynnedslag pr. km2 pr. år. Dette tal - der i mange år har været brugt som en tommelfingerregel i forbindelse med vurdering af lynnedslagsrisiko i Danmark - har efter introduktionen af de moderne lynpejlesystemer vist sig at være for højt.

Kom videre

Temaforside
Lynets fysik
DMI's lynpejlesystem
Lynstatistik
Forholdsregler under tordenvejr
Kornmod
Kuglelyn

I de nye lynstatistikker er landet opdelt i enhedsarealer på 10 km2. Den årlige lynnedslagstæthed opgøres som det årlige gennemsnittet af lokaliserede lynnedslag i hvert enhedsområde.

Den årlige variation i nedslagshyppighed er meget stor, hvilket hænger sammen med, at en overvejende del af det samlede antal registreringer stammer fra nogle ganske få, men meget intense tordenvejrs-situationer. Den hidtil største tæthed (i perioden 1991-2000) er op imod 2.000 lynnedslag pr. 1.000 km2 registreret i Nyborgområdet i 1994 (stammer primært fra et kraftigt tordenvejr den 29. juni 1994), og den hidtil laveste intensitet er under 10 pr. 1.000 km2 ved Anholt i 1992. Lynpejlingerne bekræfter i øvrigt den hidtil gældende opfattelse, at den sydvestlige del af landet specielt Sønderjylland er den del af Danmark, hvor risikoen for lynnedslag er størst.

Gennemsnitligt antal lynnedslag pr. år for perioden 1991-2000. Farvekoden viser antal lynnedslag pr. 10 km2 pr. år. Gennemsnittet for hele området er 0,23 lynnedslag pr. km2 pr .år. Grafik: Troels Sørensen, DEFU.

I perioden 1991-98 blev omkring 5% af lynnedslagene i Danmark (8-13 E,54,6-57,7 N) registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april.

Den relative andel af lyn med positiv polaritet - der erfaringsmæssigt er meget kraftige og ofte forvolder stor skade - er i perioden opgjort til ca. 10% . Store sommertordenvejr har relativt få positive lyn, men andelen stiger mod slutningen af tordenvejret, således at der ofte forekommer randområder, hvor størstedelen af lynene kan være positive. Fænomenet skyldes, at den nedre, negativt ladede del af en tordensky skærmer for den overliggende positive del, undtagen i visse dele af randområderne.

Hele temaet som pdf-dokument.(650 kb)

Af John Cappelen, jc@dmi.dk, Sektion for Vejr- og Klimainformation. Tlf. 39157500

Redaktion: Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk