Cumulus optræder som adskilte tætte skyer med klare omrids. Skyerne udvikler sig i højden og kan få blomkålsudseende i toppen. Skyerne er generelt lyse på de dele, hvor Solen skinner, mens de kan have mørkere nuancer på de lavere dele. Undersiden af Cumulus er gerne plan, men kan også optræde med flosset underside.
Cumulusskyer kan have mange forskellige former og kan optræde i flere forskellige stadier på samme tid. Store cumulusskyer kan give nedbør.
Cumulus dannes i de konvektionsstrømme, der opstår, når der er store temperaturforskelle i de lavere luftlag. De bliver ofte dannet i områder, hvor det har været diset. Cumulusskyer kan også stamme fra Altocumulus eller Stratocumulus.
Vattot-agtige Cumulusskyer, der kommer ind fra venstre, når man har ansigtet op mod vinden, vidner om et nærtliggende højtryk og sædvanligvis godt vejr. Er skyerne optårnede og større giver Cumulus et fingerpeg om en anden udvikling. Så kan det op af dagen udvikle sig til bygevejr.
