Altocumulusskyer hører til de mellemhøje skyer, hvilket vil sige, at de optræder i to til fire kilometers højde i polare egne, to til syv kilometers højde i tempererede egne og to til otte kilometers højde i tropiske områder.
De dannes ofte i udkanten af et udstrakt lag af opstigende luft eller som et resultat af turbulens eller konvektion i det mellemhøje niveau. Altocumulus kan også dannes på grund af en forøget størrelse eller tykkelse i de mindste dele af et Cirrocumuluslag, ved opsplitning af et Statocumuluslag eller ved omdannelse af Altostratus eller Nimbostratus.
Altocumulus, der har form af linser eller mandler (lenticularis) dannes ofte som følge af lokal orografisk opstigning af et lag fugtig luft.
|