 |
| Information |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Meteorologi |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Luftmiljø |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ozonlaget |
|
|
|
|
|
|
| Sol-jord fysik |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Satellitter |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Skyer kan være bjergtagende smukke, de kan være faretruende, de kan være røde, hvide, grå og de kan antage alverdens former, men hvad er de egentlig for nogle størrelser? Hvordan klassificerer man skyer, hvad hedder, og hvad betyder de? Det kan man få en idé om her. Skyer er formelt set hydrometeorer, hvilket vil sige, at de består af en samling af flydende eller faste vandpartikler, der svæver eller falder gennem atmosfæren. Klassifikationen af skyer er baseret på dimensioner, form, struktur, opbygning, lysstyrken af skyens reflekterede lys og skyens farve. Overordnet kan skyer inddeles i cumuliforme og stratiforme skyer. Cumuliforme skyer er konvektionsprægede med en lodret, eller vertikal, opbygning og kan blive meget høje, mens stratiforme skyer er mere eller mindre udbredte lagskyer, som har en mere vandret opbygning. I virkelighedens verden findes dog utallige variationer og overgangsformer af mere eller mindre rene former. |
|
|
|
|
|
Det giver anledning til følgende ti skyslægter: Høje skyer Mellemhøje skyer Lave skyer Skyer med vertikal opbygning |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Til klassifikation af skyerne er det dog nødvendigt at have en række arter og typer, der sammen med supplerende kendetegn kan give en beskrivelse af skyen. Her skal ikke gennemgås hele klassifikationssystemet, men blot nævnes de mest typiske. Arter: - Lenticularis kaldes skyer, der har form som en linse eller en mandel. De er ofte aflange og har et klart afgrænset omrids. Termen bruges hovedsagligt i forbindelse Cirrocumulus, altocumulus og stratocumulus
- Fractus kaldes skyer, der har et ujævn eller iturevet udseende. Bruges kun om stratus og cumulus
- Humilis bruges om cumulus, som gerne har en flad bund og kun ringe vertikal opbygning
- Congestus bruges om cumulusskyer, der har stor vertikal udstrækning og fra afstand ligner et blomkålshoved.
- Castellanus kaldes skyer med stor vertikal udbredelse med tårnlignende gevækster, der kan ligne små tårne.Bruges om Cirrus, Cirrocumulus, Altocumulus og Stratocumulus.
- Stratiformis kaldes skyer strakt ud i et horisontalt lag. Gælder for Altocumulus, Stratocumulus og til tider Cirrocumulus.
Typer: - Undulatus bruges om skyer i mindre stykker, flager eller lag, som udviser bølgestruktur. Kan gælde for Cirrocumulus, Cirrostratus, Altocumulus, Altostratus, Stratocumulus og Stratusskyer.
- Translucidus kaldes en skyflage eller et lag som i hovedparten er så gennemskinneligt, at Månens eller Solens position afsløres. Gælder for slægterne Altocumulus, Altostratus, Stratocumulus og Stratus.
- Perlucidus bruges om en skyflage eller et lag, der har tydelige mellemrum mellem dele. Mellemrummene kan være små. Ses hos Altocumulus og Stratocumulus.
Supplerende karakteristika: - Incus er den øverste del af en Cumulonimbus, der har form som en ambolt med et jævnt, trådet eller stribet udseende.
- Mammatus er poselignende skydele, der hænger ned fra undersiden af en sky som et yver på en ko. Kan ses på cirrus, Altocumulus, Altostratus, Stratocumulus og Cumulonimbus.
- Praecipitatio er nedbør i form af regn, finregn, sne, iskorn, hagl eller andet. Nedbøren fra skyen når jordens overflade. Optræder primært hos Altostratus, Nimbostratur, Stratocumulus, Stratus, Cumulus og Cumulonimbus.
Dette tema vil være under stadig udbygning og vil blive udvidet med billedgallerier over de forskellige skytyper. Beskrivelserne af skytyperne er i hovedtræk uddraget fra World Meteorological Organizations International cloud atlas, der blev udgivet i 1987. For yderligere oplysninger kontakt John Cappelen, jc@dmi.dk, sektion for vejr- og klimainformation. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk |
|
|
