 |
| Generelt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Meteorologi |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Luftmiljø |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Ozonlaget |
|
|
|
|
|
|
| Sol-jord fysik |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Satellitter |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Jesper Grønne ser lyset: Mælkevejen
I sommeren 2009 præsenterede vi et antal artikler om lysfænomener, som fotograf Jesper Grønne havde fanget med sin kameralinse. Vi kom vidt omkring og så blandt andet på regnbuer, nordlys og satellitter. Denne artikel fokuserer på Mælkevejen.
Der er masser af smukke syn på nattehimlen. Og selv om Jesper Grønne har fotograferet meget af det, man kan se med det blotte øje, så slutter vi alligevel denne sommerserie, med et af de største af alle lysfænomener: Mælkevejen.
|
|
|
|
Indhold
Regnbuen
Haloer
Nordlys
Solnedgang
Lysende natskyer
Små lys på aftenhimlen
Månen
Mælkevejen
Temaforside
|
|
|
|
|
|
Et foto der viser hele himlen på én gang. Det lysende bånd er den lille del af Mælkevejen, vi kan se fra Jorden. Bemærk meteoret næsten midt i billedet! Foto Jesper Grønne.
Galaksen Mælkevejen er Jordens og Solsystemets galakse og kaldes sådan, fordi vi ser den som et lysende bånd hen over himlen. Båndet er, hvad vi kan se af galaksen fra Jorden (i ovenstående tilfælde fra Silkeborg), fordi vi selv er en del af den og 'kigger ind fra siden'.
Mælkevejen 'set udefra'. Vi bor i en af spiralarmene. Grafik NASA.
Det er svært at 'måle og veje' Mælkevejen, fordi vi befinder os inde i den. Andre galakser kan vi bedre overskue og dermed observere, vurdere og kortlægge.
|
|
|
|
|
|
Selv om det er svært at få det store overblik har astronomener alligevel sat tal på Mælkevejen:
- Diameter: 100.000 lysår (ét lysår er 9.460.730.472.580,8 kilometer).
- Masse: svarer til 3 billioner sole som vores.
- Alder: 13,2 milliarder år (næsten så gammel som selve Universet).
- Antal stjerner: mellem 200 og 400 milliarder.
Et STORT lysfænomen som sagt...
Objekter i Mælkevejen
Mælkevejen - som ved et hurtigt kig blot ligner et ensartet lysende bånd - indeholder mange interessante objekter. Et af dem er Rosettatågen, som er en såkaldt nebula (foto nedenfor).
Nebula var oprindelig en samlebetegnelse for 'tågede områder' på himlen. Efterhånden som observationerne bliver bedre - og de tågede områder opløser sig til f.eks. fjerne galakser - er begrebet dog indsnævret til at betyde 'interstellar gassky'; dvs. et område med relativt høje koncentrationer af kosmisk støv, gas og plasma. Støv, gas og plasma er byggesten i stjerner. Derfor er en nebula ofte et område, hvor nye stjerner fødes og vokser op - en slags stjernekravlegård.
|
|
|
|
Det er muligt, at fornemme den enorme stjernetæthed 'indad' i Mælkevejen på dette udsnit. Foto Jesper Grønne. |
|
|
|
|
|
|
|
-nyheder
