 |
Nogle mener, at den hvide indvandrede befolkning i det nordlige USA og Canada på et tidspunkt begyndte at døbe nogle af sensomrene 'Indian Summer'. Det var år, hvor nomadestammerne blev længere end normalt på grund af godt vejr. Indianerne udsatte simpelthen disse år deres rejse sydpå.
En anden forklaring går på, at de gamle indianerne valgte disse perioder som en passende jagtsæson. Det sommerlignende vejr lokkede dyrene ud og de disede betingelser gjorde det lettere at snige sig ind på byttet.
En helt tredie forklaring er mere krigerisk. Ifølge den benyttede indianerne disse perioder med godt vejr til at angribe de hvide, før vinteren satte ind og de drog i vinterlejr.
Og så er der helt andre, der mener, at perioden refererer til indianernes høstsæson, eller til at indianerne opfattede det gode efterårsvejr som en velsignelse fra guderne. Det har også været nævnt, at det lidt disede vejr skyldtes indianernes afbrænding af prærien i disse perioder.
Endelig er der dem, der mener, at det stammer et helt andet sted fra, nemlig i forbindelse med gamle sejlbåde i det Indiske Ocean.
|
 |
 |
 |
 Indian Summer. Foto Claus Kern-Hansen.
 Eksempel fra DMI's Verdensvejr på nedbør og temperatur i Indien. Den lille varmebule efter monsunen er tydelig.
|